”Libertarianere mellem modernitet og regression”. Det er titlen på en udsendelse i radioprogrammet Signes des temps (Tidens tegn) på kanalen France Culture den 9. februar. Redaktør og radiovært, Marc Weitzmann, havde inviteret Quinn Slobodian i studiet. Han er professor i international historie ved Boston University og forfatter til bogen Crack-Up Capitalism: Market Radicals and the Dream of a World Without Democracy (2023)
I sin introduktion til interviewet med Slobodian fremhæver Weitzmann tre politiske retninger i koalitionen omkring Donald Trump.
Den første er nationalistisk og populistisk og repræsenteres af vicepræsidenten J.D. Vance og Steve Bannon, tidligere chefstategi for Trump.
Den anden er mere traditionel og samler de klassiske republikanere.
Den tredje repræsenteres af Elon Musk og af mindre synlige personer omkring ham som iværksætteren og grundlæggeren af Paypal, Peter Thiel. De såkaldt radikale libertarianere.
Denne tredje politiske retning er den mest spektakulære, den mest ”oligarkiske”, den mest nutidige, som radioværten siger.
Retningen repræsenterer en ultrateknologisk og globaliseret neoliberalisme, der er fast besluttet på at gennemtvinge sin post-demokratiske orden i det 21. århundrede.
I interviewet og i sin bog udfolder Slobodian dét synspunkt. Det gør han i sin analyse og vurdering af retningens 1) forudsætninger, 2) vision og 3) implikationer:
1) Fragmentering af nationalstaten
Slobodian beskriver, hvordan globaliseringen har skabt nye juridiske rum som frizoner og skattely, hvor kapitalismen kan operere uden demokratisk kontrol.
2) Radikale libertarianeres vision
Bogen følger radikale libertarianere, fra Milton Friedman til Peter Thiel, i deres søgen efter steder, hvorpå markedsøkonomien kan fungere uden statslig indblanding.
3) Truslen mod demokratiet
Slobodian argumenterer for, at disse økonomiske zoner underminerer nationale stater og demokratiske institutioner, hvilket udgør en alvorlig trussel mod demokratiet.
Ifølge Slobodian ønsker de radikale libertarianere omkring Trump altså at afskaffe demokratisk styring helt og erstatte det med et system baseret på private kontrakter og markedsudvekslinger. Det vil de gøre ved at minimere statens magt, nedlægge dens institutioner og – som vi ser i disse dage – fyre dens ansatte. De radikale libertarianere hævder ligeledes individets ret til radikal ytringsfrihed og selvbestemmelse uden statslig indblanding, regulering eller mediering.
De er, som Marc Witzmann indleder med at sige, “libertarianere mellem modernitet og regression”. De befinder sig mellem en ekstrem og nutidig udlægning af modernitetens oplysnings- og frihedsprojekt og 1800- og 1900-tallets spæde libertarianske bevægelse, der ønskede at afskaffe statens magt. De radikale libertarianere befinder sig altså ideologisk tilbage i tid og anvender nutidige, globaliserede virkemidler såsom Ultra Tech og radikal ytringsfrihed til at opnå deres mål.
AI-generet billede med Prompt #1: Lav [detaljerigt foto] af hovedbeklædninger fra 1700 tallet til i dag. Resultat: Billede udelukkende med kvindelige hovedbeklædninger. Prompt #2: Tilføj mænd. Resultat: Billede udelukkende med ikke-vestlige mandlige hovedbeklædninger (billede nedenfor) Prompt #3 Både mænd og kvinder. Resultat: Ovenstående billede. AI billedgenerator er Microsoft Copilot.
Har du hørt Supertanker-podcasten Har vi fået nok af eliten? (2.12.24) om ”den nye elite”? Dem, der bor i storbyer, har høj uddannelse og betydelig indkomst. De sætter dagsordenen inden for klima, ligestilling, mindretalsbeskyttelse m.m. De definerer og lægger afstand til de senere års populisme (min påstand). Denne nyere populisme (i Danmark, Europa, Vesten) har samme ærinde i forhold til den nye vestlige elite (min påstand).
Jeg har ikke noget mod sund fornuft. Tværtimod. Men jeg bliver så træt af tidens snobberi for “sund fornuft” og alt dét, som ikke er båret af solidt og systematisk tilvejebragt viden. Ser det også i skoleverden. Det er for fattigt. Verden er større. Er det ikke netop skolens formål at insistere på? At verden tilgås med mere end sund fornuft?
Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon havde en interessant samtale 17.12.24 i deres ugentlige podcast, der er et samarbejde mellem Dagbladene Information og Børsen. De talte om demokrati. Hvordan alle kommer til orde, bliver hørt, bidrager. Lykkeberg har – som altid – en fin måde at bringe modsætninger i spil på. Han foreslår en tredje vej, der sætter parentes om den sunde fornuft og videnskabens metoder og viden. Parkerer dem simpelthen. Og taler for et stærkt og stolt dannet menneske, der med mod, integritet og tydelighed markerer sine synspunkter. Et menneske med en dannelse, der er nødvendig i og for demokrati i Danmark, Europa, Vesten – og sandsynligvis resten af verden.
.
(jf. ovenstående billedtekst)
“Én fugl i hånden er bedre end 10 på taget.” I et oplæg for Vejle Kommunes AI-netværk viste jeg, hvordan vi konkret kom i gang med Generativ AI i Uddannelse & Læring – og samtidig forholdt os kritisk til det.
Caroline Fourest er fransk forfatter, journalist, filmskaber og radiovært. Hun er kendt for sit arbejde med emner som feminisme, sekularisme, identitetspolitik og rettigheder for LGBTQ-personer. Hun har siddet i redaktionen for det satiriske ugemagasin, Charlie Hebdo, der i 2015 var udsat for et grusomt attentat.
I august 2024 udkom bogen Le Vertige MeToo på forlaget Grasset. Caroline Fourest bruger ordet vertige (rus / svimmelhed) til at beskrive de komplekse og nogle gange modstridende virkninger af MeToo-bevægelsen. Hun understreger, at selvom bevægelsen har bragt nødvendige og positive ændringer, har den også ført til fejltagelser og magtmisbrug i retfærdighedens navn.
Le Vertige MeToo afspejler både euforien og de potentielle farer ved en så kraftfuld og transformerende bevægelse. Bogen har undertitlen At finde balancen efter kønsrevolutionen (Trouver l’équilibre après la révolution sexuelle).
I analysen og vurderingen af de komplekse og til tider modstridende virkninger af MeToo peger Fourest på følgende:
Støtte til ofrene
Bogen fremhæver betydningen af at tro på og støtte ofre for seksuelle overgreb. Det understreges, hvor vigtigt det er at give dem en stemme og tage deres oplevelser alvorligt.
Retfærdighed for de anklagede
Fourest diskuterer også nødvendigheden af retfærdig behandling af de anklagede. Hun peger på tilfælde, hvor folk er blevet uretfærdigt anklaget og understreger, at retssikkerhed og grundig undersøgelse er vigtige.
Sociale og kulturelle konsekvenser
Bogen analyserer, hvordan MeToo har påvirket sociale normer og kultur. Der tales om de positive forandringer, men også om de potentielle negative konsekvenser, såsom en øget frygt og usikkerhed i sociale interaktioner.
Balance
Fourest forsøger at finde en balance mellem støtte til feminisme og retfærdighed for alle parter. Hun diskuterer, hvordan bevægelsen kan fremme ligestilling uden at skabe uretfærdige situationer for nogen.
Fremtiden for MeToo
Endelig reflekterer bogen over fremtiden for MeToo og lignende bevægelser. Fourest undersøger, hvordan bevægelsen kan fortsætte med at udvikle sig og påvirke samfundet positivt uden at skabe polarisering.
Bogen er endnu ikke udkommet på dansk. Det er derimod en anden modig og velskrevet bog, nemlig “Generation Krænket – fra sprogpoliti til tankepoliti” (2020). Her gør Caroline Fourest op med en identitetspolitik, der har travlt med at føle sig krænket på andres vegne. Ligesom i Le Vertige MeToo argumenterer Fourest fra en overbevisende position. I Generation Krænket taler hun både som medlem af mindretalssamfundet omkring LGPTQ og som respekteret medlem af den franske antiracistiske bevægelse.
13. november 2024 kl. 15-17 holdt vi fyraftensmøde på Domus i Vejle om Generativ AI i undervisningen. For anden gang for fulde huse. Tak til deltagerne for engagement og gode fælles inspirationer.
Vi pædagogiserede og didaktiserede over Generativ AI. Det gjorde vi ved at skelne mellem Generativ AI som lærere & pædagogers forberedelsesassistent og elevers læringsmakker. Med en masse eksempler på konkrete anvendelsesmuligheder og dertilhørende nødvendige begrænsninger.
Der findes i tusindvis af AI-værktøjer, men inden vi bliver for begejstrede, bør vi udvælge nogle få og gå i dybden med, hvad de kan i elever, lærere og pædagogers praksis.
Vejle Kommune har stillet et AI-værktøj til rådighed for alle medarbejdere. Det er CoPilot (https://copilot.microsoft.com), som kan tilgås i et sikkert miljø med brug af vores arbejdsmailkonto.
Elever i Vejle Kommune (og i andre kommuner) har har adgang til det gode og sikre SkoleGPT (https://skolegpt.dk/), som er udviklet af Future Classroom Lab og CFU ved Københavns professionshøjskole.
OBS!
Vejle Kommunes Digitalisering & IT afholder 10. december kursus i Generativ AI. Der afholdes to kurser henvendt til hhv. medarbejdere og ledere. Dem, der har adgang til Vejle Kommunes Intranet, kan se dem her: Kurser for dig om generativ kunstig intelligens
Hold også øje med spændende AI-workshops for lærere og pædagoger i
FabLab – Spinderihallerne v/Simon Vibe Grevsen & Co.
/ Mads Bo-Kristensen.
I august 2024 udkom “Trivsel og mistrivsel – mellem offergørelse og kompetencegørelse”. Lars Qvortrup og Karen Wistoft argumenterer i bogen for, at mistrivslen blandt børn og unge er langt mindre, end undersøgelser og den offentlige debat gør den til. Det er et problem, mener forfatterne. Det er også et problem, at unge, der for alvor mistrives, “drukner” i en ellers velment debat om, hvordan vi sikrer, at børn og unge kan leve gode, meningsfulde liv.
Lige nu risikerer vi at offergøre og ikke kompetencegøre tidens børn og unge. Det er skidt for børn, unge og de voksne, der som forældre og fagprofessionelle (lærere, pædagoger og andre) burde bruge krudt på positiv dannelse og mestringskompetencer.
Når man spørger unge mellem 16 og 24 år, om de mistrives i en eller anden grad, svarer 44%, at det gør de (Den Nationale Sundhedsprofil 2023). Men er det udtryk for, at ca. hver anden ung mistrives? Nej. Der ér børn og unge, der virkelig mistrives. Men vi bliver nødt til at skelne mellem dem, der skal tages særligt hånd om, og så det meget store flertal af børn og unge, der dagligt og relativt uproblematisk tager livtag med det at være menneske.
Vi må passe på, hvordan vi spørger til børn og unges trivsel. I både undersøgelser og dagligdagens relationer derhjemme, i skolen og andre steder. Qvortrup og Wistoft ser trivsel som et komplekst fænomen, der ikke kan svares ja eller nej til. Ved at undlade de lette løsninger kommer vi ikke til at overse de grupper af børn og unge, der virkelig har det dårligt, mistrives og har brug for hjælp.
Børn og unge er ikke ligesom dengang, du og jeg var i den alder… Hvis vi undersøger deres samtaleemner og sprog, vil vi opdage, at de er meget optaget af deres egen og hinandens trivsel – og har et rigt og nuanceret sprog for det. Det behøver vi som voksne ikke blive forskrækket over. Vi behøver ikke ringe med de helt store alarmklokker.
Center for Ungdomsforskning udgav i 2022 bogen “Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering.” Bogen blev udgivet som én blandt flere i forskningsprojektet “Ny udsathed i ungdomslivet.” Forskningen har givet helt nye indsigter i samspillet mellem faktorer i grupper af unges oplevelse af egen trivsel. Forskningen viser, at disse unge blandt andet “psykologisere”, når de graver i egen psyke for at finde svar på, hvorfor de har det, som de har. Det er en psykologisering, vi næppe kan tage fra dem. Det er en del af deres generations DNA. Vi kan derimod møde dem med noget andet og større, end oplevelsen af egen psykologiske tilstand her og nu. I skolen kan dét være fag og fællesskaber. Vi skal nemlig ville noget med i stedet for at diagnosticere vores børn og unge. Lidt populært kunne man sige, at vi skal “pædagogisere” i stedet for at psykologisere.
Jeg kan varmt anbefale bogen.
Er du optaget af diskussionen om digitale medier, skærme, trivsel og mistrivsel er der også noget at hente i bogen.
“Lav foto [Fange i fladlandet] [Farver og blomster] [høje bjerge i baggrunden] [blå himmel og smukke skyer]” /Mads Bo-Kristensen
“Kulturudviklingen i 60’erne og 70’erne har givet os åbenhed omkring køn, nationalitet og religion, vi løftede blikket fra landsbyen og blev verdensborgere, vi udviklede det sensitive selv og meget mere. Vi gravede bedstefars identitet fri af en mængde ubevidste strukturer, og resultatet af det alt sammen er os, det senmoderne, selvbærende, individuerede menneske. Storslået! Vi har allerede klappet i fjorten dage, men nu vender vi medaljen og ser på bagsiden.”Peter Bastian (2011) Mesterlære: En livsfortælling. Gyldendal / Vartov (s. 196)
Peter Bastian, der døde i 2017, fortæller i bogen “Mesterlære – En Livsfortælling” om sin opvækst, livserfaringer, oplevelser med musik og overvejelser over livet. Det gør han klogt og vittigt. Med indsigter og handlinger, der stadig er brugbare. Ovenstående citat er fra indledningen til bogens syvende kapitel “Fange i Fladlandet”.
I bogen, der udkom for 13 år siden, gør han op med det, han definerer som “Senmodernitetens hellige treenighed” (s. 201), der omfatter:
A: Patologisk narcissisme, en historisk globalt set uovertruffen selvoptagethed
B: Offerbevidsthed, hvor vi fravælger at tage ansvar for vores handlinger, når vi synes at vægten af vores indre liv er for udfordrende
C: Fraværet af hieraki og vertikalitet, at det hele er fint, “fordi jeg er okay, jeg er allerede så gullernuller, at jeg ikke behøver at flytte mig”.
Vi har gjort os fri af de store fortællinger og deres iboende strukturer og spændetrøjer. Det senmoderne, det postmoderne eller det poststrukturelle menneske har fået øje på meget af det, som har ligget skjult i de store fortællinger om køn, nationalitet, religion m.m. Det, vi tænker, siger og gør vurderer vi ikke længere i skyggen af gamle institutioners kæmpemæssige, monolitiske værdikonstruktioner. Det er godt. Der er i dag vildt mange mindre fortællinger og fortolkningsmuligheder. Enhver fortolkning er okay. Det er ikke godt, for det lægger vurderingsbyrden over på individet, som hele tiden må være i gang med at vurdere egne tanker, udsagn og handlinger. Selviagttagelsen er konstant og selvoptagetheden uundgåelig.
Af det hyperrefleksive kommer det hypersensitive. Peter Bastian skriver om den senmoderne “offerbevidsthed” som et resultat af selvoptagetheden og iagttagelsen af egne reaktioner og følelsestilstande. Vi “fravælger at tage ansvar for vores handlinger, når vi synes at vægten af vores indre liv er for udfordrende”. Det er skidt for det enkelte menneskes trivsel, for fællesskabet og for – for at blive i Bastians begrebsverden – udviklingen af vores kultur og civilisation.
Det er nemt at fare vild i en verden, hvor alle fortællinger, strukturer og normer er lige gyldige og dermed ligegyldige. Man bliver fange i fladlandet, som Bastian skriver. Et fladland, hvor “everything goes”.
Bastian er optaget af, hvad der skal til, for at vi trives og udvikler os som mennesker. Den vertikale dimension af vores liv, hvor vi udfolder stræben og forbedring giver os trivsel og udvikling. Ikke i et selvoptaget, narcissistisk evighedsprojekt, men i en kollektiv forbedringsakt, der viser os, at der noget, der er bedre end noget andet.
Peter Bastian skriver sig frem til et forsvar for mesterlæren i en senmodernitet, hvor hyperrefleksivitet og -sensitivitet dominerer børn, unge og voksnes liv og læring. Han udfolder gennem bogen forholdet mellem mesteren og lærlingen, der lærer gennem observation og imitation. Bastian var selv en gudsbenådet fagottist og underviste i dette forunderlige instrument. Forholdet mellem mester og lærling bygger på tillid og respekt, hvor lærlingen gradvist opnår færdigheder og viden gennem deltagelse i et større praksisfællesskab. Eleven kommer ind i musikken, ind i faget og udvikler sin egen mestring på baggrund af andres og egne erfaringer Med alt hvad dertil hører af engagement, bekymring og glæde.
Udvalgte materialer og erfaringer fra indsatsen Teknologiforståelse gennem design og fabrikation formidles gennem fire temahæfter
I Vejle Kommune har 5000 børn har i perioden 2020-24 haft glæde af indsatsen Teknologiforståelse gennem design og fabrikation. Skolerne i kommunen har i perioden uddannet 40 pionerer i teknologiforståelse. Pionererne har tilsammen uddannet 200 kolleger på egne skoler. 30 ledere har været en del af indsatsen.
En pioner kan betjene digitale
teknologier og tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning, hvor elever
udvikler teknologiforståelse, praksisfaglige færdigheder og det 21.
århundredes kompetencer (problemløsning, kommunikation og samarbejde, kreativitet
og innovation, kritisk tænkning, digital mestring og digitalt medborgerskab).
Udvalgte materialer og erfaringer fra indsatsen formidles nu i fire temahæfter.
Temahæfterne indgår i indsatsens endelige evaluering.
- Temahæfte 1 Fælles retning for teknologiforståelse gennem design og fabrikation.
- Temahæfte 2 Pioner for teknologiforståelse gennem design og fabrikation
- Temahæfte 3 Undervisning i teknologiforståelse gennem design og fabrikation
- Temahæfte 4 Praksisfaglig med teknologiforståelse gennem design og fabrikation
Hent de fire temahæfter her: Temahæfter Arkiv – FabLabatSchooldk
Jeg fik Svend Brinkmanns bog ”Oplevelsessamfundet” i julegave. Jeg er enig i Brinkmanns opgør med et ekstremt subjektfikseret oplevelsessamfund. Og i hans forslag til et “erfaringssamfund” – med stærke opmærksomhedskvalitet.
Jeg læser yderligere en begrundelse ind i et sådant samfund. En pædagogisk-didaktisk. Ikke mindst i en tid, der kalder på dannelse og læring gennem erfaring og rettethed (for at blive i Brinkmanns terminologi).
Læsning af bogen fik mig til at støve min ph.d. af. Forsvaret på DPU i 2004. Jeg har forladt forskningsverdenen, men forfølger indsigterne og diskussionerne i forhold til dannelse og læring.
Jeg var dengang optaget af undervisning i dansk som andetsprog for voksne. Og etablering af en andetsprogsdidaktisk forankret multimediedidaktik med fokus på, hvordan voksne både udnytter de mange sproglige erfaringer, de har med sig og får lige udenfor undervisningslokalet samtidig med, at disse erfaringer jo kunne fastholdes og iagttages med brug af 00’ernes nye digitale muligheder (tekst, lyd, billede, video og internet via mobil og computer)
Jeg udfoldede en Klafki-inspireret didaktik, et interaktionelt sprogsyn og et experientialistisk sprogtilegnelsessyn. Jeg pegede på tilegnelsessynets oplevelses- og erfaringsbaserede kvaliteteter med blandt andet kategoriseringsforskning og andetsprogstilegnelsesforskningens egen bevidsthedsforskning.
Dengang diskuterede vi voldsomt, om andetsprogstilegnelse foregik med eller uden uden bevidsthed. Med eller uden opmærksomhed og rettethed.
Tak for bogen – og godt nytår!
Jeg er chefkonsulent i Uddannelse & Læring i Vejle Kommune. Jeg er uddannet lærer, cand.phil., M.A. og Ph.D. Her på siden skriver jeg om emner, der optager mig. Teksterne er udtryk for mine egne holdninger til og perspektiver på emnerne.