Trivsel og mistrivsel

On 21. september 2024, in Trivsel, by Mads Bo-Kristensen
AI-generet billede med prompten: “Lav foto af glad dreng på 8 år sammen med kammerater”
/ Mads Bo-Kristensen.

I august 2024 udkom “Trivsel og mistrivsel – mellem offergørelse og kompetencegørelse”. Lars Qvortrup og Karen Wistoft argumenterer i bogen for, at mistrivslen blandt børn og unge er langt mindre, end undersøgelser og den offentlige debat gør den til. Det er et problem, mener forfatterne. Det er også et problem, at unge, der for alvor mistrives, “drukner” i en ellers velment debat om, hvordan vi sikrer, at børn og unge kan leve gode, meningsfulde liv.

Lige nu risikerer vi at offergøre og ikke kompetencegøre tidens børn og unge. Det er skidt for børn, unge og de voksne, der som forældre og fagprofessionelle (lærere, pædagoger og andre) burde bruge krudt på positiv dannelse og mestringskompetencer.

Når man spørger unge mellem 16 og 24 år, om de mistrives i en eller anden grad, svarer 44%, at det gør de (Den Nationale Sundhedsprofil 2023). Men er det udtryk for, at ca. hver anden ung mistrives? Nej. Der ér børn og unge, der virkelig mistrives. Men vi bliver nødt til at skelne mellem dem, der skal tages særligt hånd om, og så det meget store flertal af børn og unge, der dagligt og relativt uproblematisk tager livtag med det at være menneske.

Vi må passe på, hvordan vi spørger til børn og unges trivsel. I både undersøgelser og dagligdagens relationer derhjemme, i skolen og andre steder. Qvortrup og Wistoft ser trivsel som et komplekst fænomen, der ikke kan svares ja eller nej til. Ved at undlade de lette løsninger kommer vi ikke til at overse de grupper af børn og unge, der virkelig har det dårligt, mistrives og har brug for hjælp.

Børn og unge er ikke ligesom dengang, du og jeg var i den alder… Hvis vi undersøger deres samtaleemner og sprog, vil vi opdage, at de er meget optaget af deres egen og hinandens trivsel – og har et rigt og nuanceret sprog for det. Det behøver vi som voksne ikke blive forskrækket over. Vi behøver ikke ringe med de helt store alarmklokker.

Center for Ungdomsforskning udgav i 2022 bogen “Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering.” Bogen blev udgivet som én blandt flere i forskningsprojektet “Ny udsathed i ungdomslivet.” Forskningen har givet helt nye indsigter i samspillet mellem faktorer i grupper af unges oplevelse af egen trivsel. Forskningen viser, at disse unge blandt andet “psykologisere”, når de graver i egen psyke for at finde svar på, hvorfor de har det, som de har. Det er en psykologisering, vi næppe kan tage fra dem. Det er en del af deres generations DNA. Vi kan derimod møde dem med noget andet og større, end oplevelsen af egen psykologiske tilstand her og nu. I skolen kan dét være fag og fællesskaber. Vi skal nemlig ville noget med i stedet for at diagnosticere vores børn og unge. Lidt populært kunne man sige, at vi skal “pædagogisere” i stedet for at psykologisere.

Jeg kan varmt anbefale bogen.

Er du optaget af diskussionen om digitale medier, skærme, trivsel og mistrivsel er der også noget at hente i bogen.

 

“Fange i Fladlandet”

On 17. juli 2024, in Opmærksomhed & Erfaring, by Mads Bo-Kristensen
AI-generet billede med prompten:
“Lav foto [Fange i fladlandet] [Farver og blomster] [høje bjerge i baggrunden] [blå himmel og smukke skyer]” /Mads Bo-Kristensen


“Kulturudviklingen i 60’erne og 70’erne har givet os åbenhed omkring køn, nationalitet og religion, vi løftede blikket fra landsbyen og blev verdensborgere, vi udviklede det sensitive selv og meget mere. Vi gravede bedstefars identitet fri af en mængde ubevidste strukturer, og resultatet af det alt sammen er os, det senmoderne, selvbærende, individuerede menneske. Storslået! Vi har allerede klappet i fjorten dage, men nu vender vi medaljen og ser på bagsiden.”

Peter Bastian (2011) Mesterlære: En livsfortælling. Gyldendal / Vartov (s. 196)


Peter Bastian, der døde i 2017, fortæller i bogen “Mesterlære – En Livsfortælling” om sin opvækst, livserfaringer, oplevelser med musik og overvejelser over livet. Det gør han klogt og vittigt. Med indsigter og handlinger, der stadig er brugbare. Ovenstående citat er fra indledningen til bogens syvende kapitel “Fange i Fladlandet”.

I bogen, der udkom for 13 år siden, gør han op med det, han definerer som “Senmodernitetens hellige treenighed” (s. 201), der omfatter:

A: Patologisk narcissisme, en historisk globalt set uovertruffen selvoptagethed
B: Offerbevidsthed, hvor vi fravælger at tage ansvar for vores handlinger, når vi synes at vægten af vores indre liv er for udfordrende
C: Fraværet af hieraki og vertikalitet, at det hele er fint, “fordi jeg er okay, jeg er allerede så gullernuller, at jeg ikke behøver at flytte mig”.

Vi har gjort os fri af de store fortællinger og deres iboende strukturer og spændetrøjer. Det senmoderne, det postmoderne eller det poststrukturelle menneske har fået øje på meget af det, som har ligget skjult i de store fortællinger om køn, nationalitet, religion m.m. Det, vi tænker, siger og gør vurderer vi ikke længere i skyggen af gamle institutioners kæmpemæssige, monolitiske værdikonstruktioner. Det er godt. Der er i dag vildt mange mindre fortællinger og fortolkningsmuligheder. Enhver fortolkning er okay. Det er ikke godt, for det lægger vurderingsbyrden over på individet, som hele tiden må være i gang med at vurdere egne tanker, udsagn og handlinger. Selviagttagelsen er konstant og selvoptagetheden uundgåelig.

Af det hyperrefleksive kommer det hypersensitive. Peter Bastian skriver om den senmoderne “offerbevidsthed” som et resultat af selvoptagetheden og iagttagelsen af egne reaktioner og følelsestilstande. Vi “fravælger at tage ansvar for vores handlinger, når vi synes at vægten af vores indre liv er for udfordrende”. Det er skidt for det enkelte menneskes trivsel, for fællesskabet og for – for at blive i Bastians begrebsverden – udviklingen af vores kultur og civilisation.

Det er nemt at fare vild i en verden, hvor alle fortællinger, strukturer og normer er lige gyldige og dermed ligegyldige. Man bliver fange i fladlandet, som Bastian skriver. Et fladland, hvor “everything goes”.

Bastian er optaget af, hvad der skal til, for at vi trives og udvikler os som mennesker. Den vertikale dimension af vores liv, hvor vi udfolder stræben og forbedring giver os trivsel og udvikling. Ikke i et selvoptaget, narcissistisk evighedsprojekt, men i en kollektiv forbedringsakt, der viser os, at der noget, der er bedre end noget andet.

Peter Bastian skriver sig frem til et forsvar for mesterlæren i en senmodernitet, hvor hyperrefleksivitet og -sensitivitet dominerer børn, unge og voksnes liv og læring. Han udfolder gennem bogen forholdet mellem mesteren og lærlingen, der lærer gennem observation og imitation. Bastian var selv en gudsbenådet fagottist og underviste i dette forunderlige instrument. Forholdet mellem mester og lærling bygger på tillid og respekt, hvor lærlingen gradvist opnår færdigheder og viden gennem deltagelse i et større praksisfællesskab. Eleven kommer ind i musikken, ind i faget og udvikler sin egen mestring på baggrund af andres og egne erfaringer Med alt hvad dertil hører af engagement, bekymring og glæde.


 

Erfaringer 2020-24 i fire temahæfter

On 12. juli 2024, in FabLab@SchoolDK, by Mads Bo-Kristensen

Udvalgte materialer og erfaringer fra indsatsen Teknologiforståelse gennem design og fabrikation formidles gennem fire temahæfter

I Vejle Kommune har 5000 børn har i perioden 2020-24 haft glæde af indsatsen Teknologiforståelse gennem design og fabrikation. Skolerne i kommunen har i perioden uddannet 40 pionerer i teknologiforståelse. Pionererne har tilsammen uddannet 200 kolleger på egne skoler. 30 ledere har været en del af indsatsen.

En pioner kan betjene digitale teknologier og tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning, hvor elever udvikler teknologiforståelse, praksisfaglige færdigheder og det  21. århundredes kompetencer (problemløsning, kommunikation og samarbejde, kreativitet og innovation, kritisk tænkning, digital mestring og digitalt medborgerskab).

Udvalgte materialer og erfaringer fra indsatsen formidles nu i fire temahæfter. Temahæfterne indgår i indsatsens endelige evaluering.

  • Temahæfte 1  Fælles retning for teknologiforståelse gennem design og fabrikation.
  • Temahæfte 2  Pioner for teknologiforståelse gennem design og fabrikation
  • Temahæfte 3  Undervisning i teknologiforståelse gennem design og fabrikation
  • Temahæfte 4  Praksisfaglig med teknologiforståelse gennem design og fabrikation

Hent de fire temahæfter her: Temahæfter Arkiv – FabLabatSchooldk

 

Opgør med oplevelsessamfundet

On 6. januar 2024, in Opmærksomhed & Erfaring, by Mads Bo-Kristensen

Jeg fik Svend Brinkmanns bog ”Oplevelsessamfundet” i julegave. Jeg er enig i Brinkmanns opgør med et ekstremt subjektfikseret oplevelsessamfund. Og i hans forslag til et “erfaringssamfund” – med stærke opmærksomhedskvalitet.

Jeg læser yderligere en begrundelse ind i et sådant samfund. En pædagogisk-didaktisk. Ikke mindst i en tid, der kalder på dannelse og læring gennem erfaring og rettethed (for at blive i Brinkmanns terminologi).

Læsning af bogen fik mig til at støve min ph.d. af. Forsvaret på DPU i 2004. Jeg har forladt forskningsverdenen, men forfølger indsigterne og diskussionerne i forhold til dannelse og læring.

Jeg var dengang optaget af undervisning i dansk som andetsprog for voksne. Og etablering af en andetsprogsdidaktisk forankret multimediedidaktik med fokus på, hvordan voksne både udnytter de mange sproglige erfaringer, de har med sig og får lige udenfor undervisningslokalet samtidig med, at disse erfaringer jo kunne fastholdes og iagttages med brug af 00’ernes nye digitale muligheder (tekst, lyd, billede, video og internet via mobil og computer)

Jeg udfoldede en Klafki-inspireret didaktik, et interaktionelt sprogsyn og et experientialistisk sprogtilegnelsessyn. Jeg pegede på tilegnelsessynets oplevelses- og erfaringsbaserede kvaliteteter med blandt andet kategoriseringsforskning og andetsprogstilegnelsesforskningens egen bevidsthedsforskning.

Dengang diskuterede vi voldsomt, om andetsprogstilegnelse foregik med eller uden uden bevidsthed. Med eller uden opmærksomhed og rettethed.

Tak for bogen – og godt nytår!

 

#Teknologiforståelse i børnehøjde

On 19. marts 2022, in Skole 2.0, by Mads Bo-Kristensen


#Teknologiforståelse i børnehøjde. Kan man spille på frugt og cykelhjul? Og danse til musikken, der kommer ud af det? Det gjorde endnu en førskolegruppe i dag i en daginstitution i #Vejlekommune. Dagtilbud og skoleområdet sætter fælles fokus på en legende, inkluderende, undersøgende, skabende og kritisk tilgang til digitale teknologier.
Sammen med
Jacob Knudsen | LinkedIn

 

15 FabLab-pionerer er nu uddannede i teknologiforståelse i Vejle Kommune. YES!

De går i gang med at sidemandsoplære godt 80 kolleger på egne skoler i teknologiforståelse i relation til skolens fag, SFO- og klub-aktiviteter. Et nyt hold på 15 seje pionerer begynder på uddannelse i FabLab Spinderihallerne til august.

I april godkendte kommunens Børne- og Familieudvalg en ambitiøs strategi for digitalisering og teknologiforståelse 2021-25.

Pioneruddannelsen er et blandt flere initiativer i Vejle Kommune med fokus på børn og unges mangfoldige læringsmiljøer og udviklende fællesskaber. Her oplever børn og unge en legende, inkluderende, undersøgende, skabende og kritisk tilgang til deres samtids digitale teknologier.

 

Fra ble til phd – med teknologiforståelse

On 28. februar 2021, in Skole 2.0, by Mads Bo-Kristensen

Danske Universiteter og Professionshøjskoler har udgivet rapport med anbefalinger (jan 2021) Gap-analyse af teknologiforståelse i det danske uddannelsessystem fra grundskole til ungdomsuddannelser

Analysen og dens tema blev diskuteret på fire timers høringskonference 5. februar. Ole Sejer Iversen gav et vue over analysens formål, konklusioner og anbefalinger til den danske uddannelsesverden (pva. Universiteter og professionshøjskoler).  Han leverede bl.a. en krystalklar definition af og vision for den nye faglighed og dens progression fra barn til voksen (fra ble til ph.d., som han siger)  i det danske uddannelsessystem.

Har du 20 min, så se  Oles oplæg. Hele konferencen blev optaget. Oles indlæg starter her:

https://youtu.be/h0lDy2dimZQ?t=602

 

Go’ dag på nettet

On 21. september 2020, in Skole 2.0, by Mads Bo-Kristensen

Børn født efter 2010 er den første generation efter udbredelsen af smartphones og tablets. I dag går de i daginstitution og skole. Hvordan sikrer vi, at de har en god dag – også på nettet?

Det og mange flere spørgsmål er baggrunden for, at SSP Vejle har lavet hjemmesiden Go’ dag på nettet https://godagpaanettet.dk/


 

Denne lille tegnefilm på 7 min. fortæller om pioneruddannelsen, der er en del af indsatsen “Teknologiforståelse gennem design og fabrikation”. Det er en indsats, som kommunepartnerskabet FabLab@SCHOOLdk samarbejder om i perioden 2020-24.

 

Kompetencer til en bedre fremtid

On 16. august 2020, in 21. århundredes kompetencer, by Mads Bo-Kristensen

Mehlsen, Camilla (2020) Homo Futura – 7 kompetencer til en bedre fremtid. Dafolo.

Med bogen giver Camilla Mehlsen et bud på fremtidens kompetencer, uddannelsestendenser og hvordan vi håndterer en stadig mere digitaliseret verden. Første del har fokus på ”Mennesket i det 21. århundrede”. Anden del undersøger, hvilke kompetencer og egenskaber, mennesket i dette århundrede får brug for.

Mehlsen mener ikke, vi skal være så bange for, at digitale teknologier overgår os i styrke, fx i at spille skak.  Derimod skal vi være på vagt overfor teknologier, der udnytter vores svagheder.   Vi ser allerede, hvordan digitale teknologier udnytter vores svagheder, fx når sociale medier indlejrer en opmærksomhedsøkonomi, der tjener styrtende med penge på, at vi som mennesker får kicks af endeløse clicks.

Hvis vi – og vores børn – lærer at mestre særligt menneskelige kompetencer, vil vi kunne skabe løsninger på tidens og fremtidens megaproblemer, bevare kontrollen over og udnytte den teknologiske udvikling til vores fordel. Her peger bogen på syv kompetencer:

1. Koncentration
2. Kommunikation
3. Kollaboration
4. Kritisk tænkning
5. Kreativitet
6. Kuriositet
7. Karakterdannelse

Det er ikke svært at se, hvor inspirationen til disse kompetencer kommer fra. Der har de seneste 20+ år været mange bud på, hvad det 21. århundrede kræver.

Det 21. århundredes kompetencer har med Mehlsens bog fået et forfriskende humanistisk præg. OECD og store virksomheder som Microsoft pegede omkring årtusindskiftet og i begyndelsen af 00’erne på kompetencer, der skulle sikre økonomisk vækst og fortsat læring på et arbejdsmarked med behov for omstillingsparathed, højhastighed og digitale kompetencer i en globaliseret verden.

Mehlsen trækker i den modsatte retning, så at sige. Evnen til at fokusere og koncentrere sig vil blive efterspurgt og stå i høj kurs i fremtiden. Her peger hun på tidens alarmerende antal stressramte  voksne og børn, som er udfordret af tidens digitale rammer og krav. Det må og skal vi finde løsninger på.

En del af løsningen er faktisk det 21. århundredes kompetencer, men ikke som vi har set dem hidtil. Det handler ikke først og fremmest om kommunikation, kollaboration, kritisk tænkning og kreativitet som kernekompetencer til fremtidens digitaliserede arbejdsmarked.  Mehlsen udtrykker det således: ”En række menneskelige evner er kommet under pres i den digitale informationstidsalder, men det er netop dem, der vil have mest værdi i fremtiden” (s. 89). For vores fælles fremtid.

En relevant og velskrevet bog. Uddannelsesverdenen må have fokus på de syv kompetencer. Det har den allerede, men kompetencer og egenskaber bør indgå i vores fælles undersøgelse af, hvordan vi danner og uddanner børn og unge, så de kan leve meningsfulde og gode liv i en digitaliseret fremtid.