Erfaringer 2020-24 i fire temahæfter

On 12. juli 2024, in FabLab@SchoolDK, by Mads Bo-Kristensen

Udvalgte materialer og erfaringer fra indsatsen Teknologiforståelse gennem design og fabrikation formidles gennem fire temahæfter

5000 børn har i perioden 2020-24 haft glæde af indsatsen
Teknologiforståelse gennem design og fabrikation i Vejle Kommune. Skolerne i kommunen har i perioden uddannet 40 pionerer i teknologiforståelse. Pionererne har tilsammen uddannet godt 200 kolleger på egne skoler. 30 ledere har været en del af indsatsen.

En pioner kan betjene digitale teknologier og tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning, hvor elever udvikler teknologiforståelse, praksisfaglige færdigheder og det  21. århundredes kompetencer (problemløsning, kommunikation og samarbejde, kreativitet og innovation, kritisk tænkning, digital mestring og digitalt medborgerskab).

Udvalgte materialer og erfaringer fra indsatsen formidles nu i fire temahæfter. Temahæfterne indgår i indsatsens endelige evaluering.

  • Temahæfte 1  Fælles retning for teknologiforståelse gennem design og fabrikation.
  • Temahæfte 2  Pioner for teknologiforståelse gennem design og fabrikation
  • Temahæfte 3  Undervisning i teknologiforståelse gennem design og fabrikation
  • Temahæfte 4  Praksisfaglig med teknologiforståelse gennem design og fabrikation

Hent de fire temahæfter her: Temahæfter Arkiv – FabLabatSchooldk

 

Opgør med oplevelsessamfundet

On 6. januar 2024, in Erfaring & rettethed, by Mads Bo-Kristensen

Jeg fik Svend Brinkmanns bog ”Oplevelsessamfundet” i julegave. Jeg er enig i Brinkmanns opgør med et ekstremt subjektfikseret oplevelsessamfund. Og i hans forslag til et “erfaringssamfund” – med stærke opmærksomhedskvalitet.

Jeg læser yderligere en begrundelse ind i et sådant samfund. En pædagogisk-didaktisk. Ikke mindst i en tid, der kalder på dannelse og læring gennem erfaring og rettethed (for at blive i Brinkmanns terminologi).

Læsning af bogen fik mig til at støve min ph.d. af. Forsvaret på DPU i 2004. Jeg har forladt forskningsverdenen, men forfølger indsigterne og diskussionerne i forhold til dannelse og læring.

Jeg var dengang optaget af undervisning i dansk som andetsprog for voksne. Og etablering af en andetsprogsdidaktisk forankret multimediedidaktik med fokus på, hvordan voksne både udnytter de mange sproglige erfaringer, de har med sig og får lige udenfor undervisningslokalet samtidig med, at disse erfaringer jo kunne fastholdes og iagttages med brug af 00’ernes digitale muligheder (tekst, lyd, billede, video og internet via mobil og computer)

Jeg udfoldede en Klafki-inspireret didaktik, et interaktionelt sprogsyn og et experientialistisk sprogtilegnelsessyn. Jeg pegede på tilegnelsessynets oplevelses- og erfaringsbaserede kvaliteteter med blandt andet kategoriseringsforskning og andetsprogstilegnelsesforskningens egen bevidsthedsforskning.

Dengang diskuterede vi voldsomt, om andetsprogstilegnelse foregik med eller uden uden bevidsthed. Med eller uden opmærksomhed og rettethed.

Tak for bogen – og godt nytår!

 

#Teknologiforståelse i børnehøjde

On 19. marts 2022, in Skole 2.0, by Mads Bo-Kristensen


#Teknologiforståelse i børnehøjde. Kan man spille på frugt og cykelhjul? Og danse til musikken, der kommer ud af det? Det gjorde endnu en førskolegruppe i dag i en daginstitution i #Vejlekommune. Dagtilbud og skoleområdet sætter fælles fokus på en legende, inkluderende, undersøgende, skabende og kritisk tilgang til digitale teknologier.
Sammen med
Jacob Knudsen | LinkedIn

 

15 FabLab-pionerer er nu uddannede i teknologiforståelse i Vejle Kommune. YES!

De går i gang med at sidemandsoplære godt 80 kolleger på egne skoler i teknologiforståelse i relation til skolens fag, SFO- og klub-aktiviteter. Et nyt hold på 15 seje pionerer begynder på uddannelse i FabLab Spinderihallerne til august.

I april godkendte kommunens Børne- og Familieudvalg en ambitiøs strategi for digitalisering og teknologiforståelse 2021-25.

Pioneruddannelsen er et blandt flere initiativer i Vejle Kommune med fokus på børn og unges mangfoldige læringsmiljøer og udviklende fællesskaber. Her oplever børn og unge en legende, inkluderende, undersøgende, skabende og kritisk tilgang til deres samtids digitale teknologier.

 

Fra ble til phd – med teknologiforståelse

On 28. februar 2021, in Skole 2.0, by Mads Bo-Kristensen

Danske Universiteter og Professionshøjskoler har udgivet rapport med anbefalinger (jan 2021) Gap-analyse af teknologiforståelse i det danske uddannelsessystem fra grundskole til ungdomsuddannelser

Analysen og dens tema blev diskuteret på fire timers høringskonference 5. februar. Ole Sejer Iversen gav et vue over analysens formål, konklusioner og anbefalinger til den danske uddannelsesverden (pva. Universiteter og professionshøjskoler).  Han leverede bl.a. en krystalklar definition af og vision for den nye faglighed og dens progression fra barn til voksen (fra ble til ph.d., som han siger)  i det danske uddannelsessystem.

Har du 20 min, så se  Oles oplæg. Hele konferencen blev optaget. Oles indlæg starter her:

https://youtu.be/h0lDy2dimZQ?t=602

 

Go’ dag på nettet

On 21. september 2020, in Skole 2.0, by Mads Bo-Kristensen

Børn født efter 2010 er den første generation efter udbredelsen af smartphones og tablets. I dag går de i daginstitution og skole. Hvordan sikrer vi, at de har en god dag – også på nettet?

Det og mange flere spørgsmål er baggrunden for, at SSP Vejle har lavet hjemmesiden Go’ dag på nettet https://godagpaanettet.dk/


 

Denne lille tegnefilm på 7 min. fortæller om pioneruddannelsen, der er en del af indsatsen “Teknologiforståelse gennem design og fabrikation”. Det er en indsats, som kommunepartnerskabet FabLab@SCHOOLdk samarbejder om i perioden 2020-24.

 

Kompetencer til en bedre fremtid

On 16. august 2020, in 21. århundredes kompetencer, by Mads Bo-Kristensen

Mehlsen, Camilla (2020) Homo Futura – 7 kompetencer til en bedre fremtid. Dafolo.

Med bogen giver Camilla Mehlsen et bud på fremtidens kompetencer, uddannelsestendenser og hvordan vi håndterer en stadig mere digitaliseret verden. Første del har fokus på ”Mennesket i det 21. århundrede”. Anden del undersøger, hvilke kompetencer og egenskaber, mennesket i dette århundrede får brug for.

Mehlsen mener ikke, vi skal være så bange for, at digitale teknologier overgår os i styrke, fx i at spille skak.  Derimod skal vi være på vagt overfor teknologier, der udnytter vores svagheder.   Vi ser allerede, hvordan digitale teknologier udnytter vores svagheder, fx når sociale medier indlejrer en opmærksomhedsøkonomi, der tjener styrtende med penge på, at vi som mennesker får kicks af endeløse clicks.

Hvis vi – og vores børn – lærer at mestre særligt menneskelige kompetencer, vil vi kunne skabe løsninger på tidens og fremtidens megaproblemer, bevare kontrollen over og udnytte den teknologiske udvikling til vores fordel. Her peger bogen på syv kompetencer:

1. Koncentration
2. Kommunikation
3. Kollaboration
4. Kritisk tænkning
5. Kreativitet
6. Kuriositet
7. Karakterdannelse

Det er ikke svært at se, hvor inspirationen til disse kompetencer kommer fra. Der har de seneste 20+ år været mange bud på, hvad det 21. århundrede kræver.

Det 21. århundredes kompetencer har med Mehlsens bog fået et forfriskende humanistisk præg. OECD og store virksomheder som Microsoft pegede omkring årtusindskiftet og i begyndelsen af 00’erne på kompetencer, der skulle sikre økonomisk vækst og fortsat læring på et arbejdsmarked med behov for omstillingsparathed, højhastighed og digitale kompetencer i en globaliseret verden.

Mehlsen trækker i den modsatte retning, så at sige. Evnen til at fokusere og koncentrere sig vil blive efterspurgt og stå i høj kurs i fremtiden. Her peger hun på tidens alarmerende antal stressramte  voksne og børn, som er udfordret af tidens digitale rammer og krav. Det må og skal vi finde løsninger på.

En del af løsningen er faktisk det 21. århundredes kompetencer, men ikke som vi har set dem hidtil. Det handler ikke først og fremmest om kommunikation, kollaboration, kritisk tænkning og kreativitet som kernekompetencer til fremtidens digitaliserede arbejdsmarked.  Mehlsen udtrykker det således: ”En række menneskelige evner er kommet under pres i den digitale informationstidsalder, men det er netop dem, der vil have mest værdi i fremtiden” (s. 89). For vores fælles fremtid.

En relevant og velskrevet bog. Uddannelsesverdenen må have fokus på de syv kompetencer. Det har den allerede, men kompetencer og egenskaber bør indgå i vores fælles undersøgelse af, hvordan vi danner og uddanner børn og unge, så de kan leve meningsfulde og gode liv i en digitaliseret fremtid.

 

Det kommende teknologiforståelsesfag i folkeskolen ”er gennemsyret af tanker og værdier, som kan føres tilbage til Fablab@SCHOOLdk (…). Det er tanker, som handler om ’empowerment’, demokrati og kritisk stillingtagen til teknologi”. Det fortalte Professor Ole Sejer Iversen og tre kolleger fra Aarhus universitet på en international konference i juni 2020. Se de danske forskeres bidrag, der havde overskriften When Participatory Design Becomes Policy: Technology Comprehension in Danish Education.

Participatory design & computational empowerment

Participatory Design Conference 2020 blev 15.-20. juni afholdt online med Caldas universitetet i Colombia som vært. ”Deltagerinddragende design [participatory design] er optaget af fundamentale værdier såsom demokrati, empowerment, involvering af deltagere og fællesskaber i udvikling af deres egen fremtid”, som de fire danske forskere formulerede det (min oversættelse). Netop dét har været et fokus for FabLab@SCHOOLdk, hvor børn og unge bl.a. opnår, hvad forskergruppen kalder for computational empowerment.

Ole Sejer Iversen og kolleger formulerede i 2018 computational empowerment som det ”at give børn og unge evne til at medskabe den fremtid, der opstår gennem design af digitale teknologier. Det indbefatter en kritisk og nysgerrig stillingtagen til teknologien, og en evne til at forstå den effekt, som digital teknologi har på børnene selv, fællesskaber og samfundet” (Iversen m.fl 2018). Dette er et helt centralt formål med det nye teknologiforståelsesfag.

På konferencen i Colombia fortalte de danske forskere, hvordan det er lykkedes partnerskabet omkring forsknings- og udviklingspartnerskabet FabLablab@SCHOOL at opbygge en kommunal og tværkommunal infrastruktur for kapacitetsopbygning på området.

Undersøgelsen 

De danske forskere fortalte i Colombia om resultaterne af interview med aktører omkring forsøgsfaget – fra undervisere til undervisningsminister (se listen over aktører i indlægget).

Forskerne fandt, at aktørerne fra området begrunder formålet med teknologiforståelsesfaget med de samme tanker og værdier, som ligger til grund for participatory design og bl.a. computational empowerment. Det ser de som udtryk for, at intentionerne med forsøgsfaget er slået igennem på alle relevante niveauer.

Samtidig er forskerne dog bekymret for, og demonstrerer gennem undersøgelsen, at top-down-processen med at implementere teknologiforståelse som fag i folkeskolen savner praksisviden. Det er viden, som ifølge forskerne skabes i deltagerinddragende, bottom-up processer, som de udfolder sig i bl.a. FabLab@SCHOOLdk. Resultatet er bæredygtige strukturer for kapacitetsopbygning og et højt niveau af kompetencer blandt lærere og pædagoger.

Lokal, kommunal og tværkommunal kapacitetsopbygning

På baggrund af resultateter fra forsknings- og udviklingsarbejdet i samarbejde med Aarhus Universitet har FabLab@SCHOOLdk kommunepartnerskabet  indledt en fælles indsats i perioden 2020-24. Indsatsen er støttet af AP Møller Fonden og har til formål at skabe teknologiforståelse for alle børn i partnerskabets fire kommuner (Vejle, Kolding, Middelfart og Silkeborg).

Hold øje med FaLab@SCHOOLdks hjemmeside, hvor du de kommende måneder vil kunne læse mere om indsatsen.

 

Ny udsathed i ungdomslivet

On 14. juli 2020, in Uddannelseslighed, Udsathed, by Mads Bo-Kristensen

”Ny udsathed” er et forskningsprojekt ved Center for Ungdomsforskning (CeFU) støttet af den Obelske Familiefond 2018-21. Projektet undersøger, hvorfor stadig flere unge rammes af udsathed. Og det er unge fra alle samfundslag.

Udsatte unge er  mellem 15 og 30 år, der er enten hjemløse, psykisk sårbare eller misbrugere og samtidigt er ledige og/eller har gentagende uddannelsesfrafald bag sig.

Som led i projektet har CeFU spurgt 11 forskere, hvordan vi kan forstå en ny udsathed blandt unge. Det interessante ved svarene er, synes jeg, at de ikke kun kan forklare særligt udsatte unges udfordringer, men også  en stigende mistrivsel blandt unge generelt.

Anne Görlich, Mette Pless, Noemi Katznelson og Liv Graversen har i 2019 gengivet  interviewene i bogen Ny udsathed i ungdomslivet. 11 forskere om stigende mistrivsel blandt unge.  De sammenfatter interviewene i to kapitler bl.a. med dette bud på, hvad udsathed blandt unge er i dag:

”Ny udsathed er det, der sker, når forskellige strukturelle og kulturelle forandringer utilsigtet spiller sammen og rammer ungdomslivet på en måde, som samlet set øger presset og fokusset på den enkelte unge og dennes formåen. Udsathed opstår således når de unge udsættes for markant kulturelt præstations- og forventningspres i uddannelsessystemet såvel som i ungdomslivet generelt, samtidig med:

  • at uddannelsesinstitutionerne og velfærdssystemet i stigende grad har fokus på fremdrift, skærer i ydelser og stiller skærpede krav,
  • at arbejdsmarkedet forandrer sig, bliver mere uforudsigeligt, og konkurrencen om jobbene øges,
  • at de unge navigerer alene og på ukendt territorium på de sociale medier, som i døgndrift ’kalder’ på opmærksomhed,
  • at vi og de unge selv i stigende grad forstår unges udfordringer i psykiatriske og diagnostiske termer.

Ny udsathed bliver således til i et krydsfelt mellem en præstations- og diagnosekultur, velfærdsreformer, arbejdsmarkedsudvikling og medialisering” (s. 248-49)

Tagged with: