Anbefalinger til EU Kommissionen

On 24. januar 2010, in Skole 2.0, by Mads Bo-Kristensen

Hvad er din anbefaling?

“ICT for learning the host country’s language by adult migrants in the EU”

1.-2. oktober 2009 var VIFIN inviteret til at komme med anbefalinger til EU Kommissionen i spørgsmålet om, hvordan IT kan inddrages i sprogundervisningen af voksne indvandrere i Europa.  Workshoppen, der havde deltagelse af  europæiske institutioner og statslige organer, blev arrangeret af EU Kommissionens Joint Research Center, der holder til i Sevilla.

Workshoppens konklusioner og anbefalinger blev offentliggjort i december 2009. Download dem HER (Klik på “gem” – det går hurtigst).

Der er:  

5 anbefalinger til dem, der udarbejder og vedtager politikker på området (“policy-makers”), s. 17-18
4 anbefalinger til forskning på området, s. 19-20

Se de 9 anbefalinger til, hvordan vi i Europa giver indvandrere muligheder for at lære vores sprog gennem IT.

Hvilken anbefaling synes du er særlig vigtig, dvs. hvor bør der først og fremmest sættes ind?

Skriv dit bidrag som kommentar til dette blogindlæg.

 

10 Responses to Anbefalinger til EU Kommissionen

  1. Kære Mads.
    Jeg skal lige tygge lidt mere på det.

    Må jeg sende det til en bekendt der laver efteruddannelse for lærere?

    Hilsen

    Mads

  2. admin siger:

    Fint, Mads! Send den meget gerne videre.
    vh. Mads (Bo)

  3. Hej Mads

    Tak for din mail – meget interessant projekt!!
    Jeg har følgende umiddelbare overvejelser på basis af nogle af de punkter jeg finder vigtige for en succesfuld læringsindsats. Min hovedpointe er, at kontaktpersoner skal lære at anskue andetsprogspersonen i sin unikhed og individualitet.

    Nogle citater som grundlag:
    1) OM FORSTÅELSE FOR FORSKELLIGHED: “diversity also implies that language courses have to include cultural components, filling the cultural gap between migrant learners and the host country society ” (s. 7)
    2) OM MOTIVATION: “Lack of motivation can be due partly as a consequence of the current shortcomings in meeting the challenges mentioned above regarding diversity of skills and needs, to the fact that courses are not always tailored or adapted to learners’ demands and needs.” (s.8)
    3) OM MOTIVATION: “motivating learners by addressing their needs/goals with respect to integration in the host country; providing a flexible delivery in terms of time and location” (s.9)
    4) OM FORSTÅELSE FOR INDIVIDUELLE BEHOV: “Analysis of migrants’ needs to better identify their motivations and aims for learning L2”

    For at en person i et fremmed land kan bidrage 100% og opfylde sit potentiale har vedkommende brug for hjælp, respekt og forståelse fra de personer vedkommende møder i det nye land. Der skal hurtigt etableres positive cirkler. Jeg har ofte erfaret at det er sproglæreren – og vedkommendes egen motivation, selvindsigt og udsyn, som er afgørende for om andetssprogspersonen motiveres. Hvis læreren har en autentisk tro på at andetsprogspersonerne kan “nå deres mål. leve et godt liv, få succes… blive lykkelige”, så vil dette bidrage til at andetsprogspersonen selv tror på det. Der skal i klasseværelset være en euforisk stemning af at “vi står sammen, vi ser muligheder for hinanden, vi respekterer hinanden, vi hjælper hinanden”.

    Umiddelbar konklusion: sproglæreren, – evt. også. de udpegede sagsbehandlere ved kommunen, skal have værktøjer til forståelse af den enkelte i sin unikhed. Andetsprogspersonen skal ses på baggrund af sin kultur, og ikke forstås primært ud fra fordomme om vedkommendes kultur. Det første sprog de skal lære, er det mellemmenneskelige sprog de skaber i klasseværelset. Jeg kan godt lide løsningsforslaget mod lav motivation: “Promote flexibility and personalisation of learning” (s 13). Netop dette har jeg set være succesfuldt igen og igen i virksomheder og klasseværelser.
    (Jeg underviser pt. udenlandske studerende på blandt andet Københavns Universitet, og i andetsprogspersoner i diverse virksomheder på basis af værktøjer der skaber et umiddelbart tilhørsforhold til gruppen – eller kulturen, normerne etc.)
    KONKRETE FORSLAG (digressioner over allerede eksisterende forslag): Udarbejd et læringsmateriale, som på anerkendende og involverende vis adresserer adfærd, præferencer, overbevisninger etc. Læringsmaterialet involverer også e-læring. Uddan de offentlige personer
    som personen møder på sin vej.

  4. Asbjørn siger:

    Nu bliver det sådan lidt ‘off the top of my head’ agtigt, men der er et par ting jeg tror er væsentlige.

    1) Agilt materiale: Forcen ved e-læring (eller rettere, en af forcerne) er, at materialet kan være i konstant udvikling. Jeg tror man kan vinde fantastisk meget ved ikke nogensinde at betragte sit materiale som værende ‘færdigt’.

    Jeg har kun arbejdet ganske kort med sprogundervisning, men har siden arbejdet meget med anden undervisning, og det slår mig, at uanset hvor grundigt jeg går til værks, er der altid uforudsete problematikker – en naturlig konsekvens af, at folk er forskellige.

    Meget kan dog afhjælpes ved at være indstillet på at udvikle på sit materiale hele tiden (en slags ‘altid i beta’ tilgang til materialet) og ligeså vigtigt ved at lade modtagerne bidrage til samme udvikling af materialet – hvad havde du svært ved? hvordan fik du hul på det?

    En model er at arbejde med wikiteknologi, men desværre er der ofte en relativt stejl læringskurve, og det er afgørende, at teknologi ikke bliver en barriere.

    2) Socialitet: En naturlig konsekvens af en agil og involverende tilgang til selve materialet er ikke at undervurdere det sociale element – også i e-læring.

    Kort sagt, må det gerne være sjovt at være med. at lære, deltage, bidrage og hjælpe hinanden. Giv rum til det uformelle, den løse snak. Alt det der også følger med. Og gør materialet sjovt/interessant, ved at udnytte nogle af de muligheder, der ligger i de nye medier. Billeder, lyd, video etc…

    Mine 2 cents.

    Asbjørn

  5. Hej Tom
    Tak for dine kommentarer!
    Du foreslår:
    “Udarbejd et læringsmateriale, som på anerkendende og involverende vis adresserer adfærd, præferencer, overbevisninger etc. Læringsmaterialet involverer også e-læring. Uddan de offentlige personer
    som personen møder på sin vej”.
    Dit forslag vedrører flere af anbefalingerne.
    Jeg kan godt lide dit menneske- og læringssyn.
    Hilsen, Mads

  6. Hej Asjørn
    Tak for det!

    Spændende med dit fokus på “det åbne” materiale Jeg tænker på, at Web 2 (blogs, Facebook, YouTube osv) vil blive et mere og mere centralt element i fremstillingen af e-læringsmaterialer til andetsprogsundervisningen. Jeg var idag på Teatret Opgang 2, som er ved at lave et læringsspil i forbindelse med deres teatestykke “Krigskonfekt” http://www.opgang2.dk/Kommende-forestilling-Krigskonfekt-252.aspx Her bygger man videre på et tidligere spil (I Kærlighedens Navn) og satser på åbenhed i materialet.

    Dit fokus på det sociale, herunder at have det sjovt: Ja, det er helt afgørende for god læring.

    Hilsen, Mads

  7. Bente Meyer siger:

    Set fra mit perspektiv er forskning afgørende for at kunne fokusere, videreføre og kvalificere udviklingsarbejde. I den forbindelse mener jeg at etnografiske tilgange har en force: det må være væsentligt at undersøge hvordan specifikke medier, materialer eller andet understøtter læring i hvilke kontekster, med hvilke deltagere, på hvilke betingelser osv. Her tænker jeg at det også er væsentligt at tænke på at læring foregår i mange kontekster: formaliserede undervisningskontekster, hjemme, på arbejdspladser, i byen, i toget osv.

    Derudover vil jeg sige at workshoppen og initiativerne i øvrigt virker rigtig spændende, forhåbentlig kommer der gode projekter ud af dette – held og lykke med det – hilsen Bente

  8. Hej Bente
    Tak for dine kommentarer!
    Du fremhæver forskning som et vigtigt afsæt for udviklingsarbejde. Helt enig,

    Du peger på etnografiske tilgange som nogle, der har en særlig force. Jeg tror, at vi i de kommende år vil se en masse spændende bud på det. Her tænker jeg ikke mindst på de muligheder, som mobile medier vil kunne give. Både m-læringen nu også p-læringen – den mobile læring, der betjener sig af Internettet, GPS og tags af forskellig slags.

    Vh. Mads

  9. jesper stuhr siger:

    Punkt 4 er jeg begejstret for. En fælles platform. En platform som man bidrager ind til – og henter fra også. At platformen måske kunne gøres “intelligent” så data blev samlet og præsenteret ud fra en dybere logik og dermed være mere relevant for brugeren – samtidig med at man får information på kortest mulig “søge” tid. Måske det Asbjørn også er inde på som “agilt”

    Punkt 3 er også meget relevant fordi reel integration jo er en stor mundfuld.

    At lære og forstå et andet sprog er én ting. Men sproget nuancer, kulturens indvirkning, vaner eller sædvaner, alt sammen har det jo indflydelse på hvad vi siger eller nærmere mener, hvordan vi gør i dagligdagen. Så opgaven er langt større end blot “sproget”. Jeg er vild med ironi. Men skal hele tiden huske at mange ikke fatter “teknikken” så de ser helt tomt på mig når der ryger en ubetænksom en afsted.

    mvh jesper stuhr

  10. Hej Jesper

    Tak for dine kommentarer!

    Spændende med dine overvejelser over platform, som kunne være en spændende ting at arbejde videre med. Der findes forskellige initiativer, måske kunne man lave noget, som var helt anderledes end traditionelle faglige sites: Fx – som du foreslår – gøre platformen og hånderingen af dens date intelligent.

    Du har ret i, at sprog (og læringen af sprog) omfatter meget mere end “bare” sprog. Samfunds- og kulturforhold (herunder ironi, humor osv. – ja). På VIFIN er vi igang med et materiale om “dansk dagligdag” – herunder den ironi, der optræder i sproget (http://vifin.dk/219n_DDV.htm).

    Mads

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *