Mads Bo-Kristensen

Skolen skal lære børn at tænke kritisk. Hvorfor skal den det, og hvad vil det egentlig sige at tænke kritisk?

Kritisk tænkning er i det 21. århundrede lige så vigtig som kommunikation & samarbejde, kreativitet & innovation, kompleks problemløsning, teknologisk mestring og digitalt medborgerskab. Uden disse kompetencer kan skolen ikke forberede eleverne til liv og læring i det 21. århundredes samfund.

Børn skal lære at undersøge informationer og påstande, og vurdere dem i forhold til, hvad de ved i forvejen. De skal undersøge, om der er belæg for en påstand. Og de skal undersøge, hvilken forbindelse, der er mellem påstand og belæg, dvs. holder argumentationen?

Banalt, men vigtigt, for at børn lærer at udvikle idéer og løsninger sammen med andre i en forunderlig, men også stadig mere kompleks verden.

Færdigheder i kritisk tænkning er tæt forbundet med, hvordan vi  opstiller og undersøger tre hovedelementer i hverdagens argumentation: Påstand, belæg og hjemmel. Hjemlen handler om grundlaget (dén viden og metode), der skaber forbindelsen mellem påstand og belæg. Et eksempel:

• Påstand: Trump bestrider fakta
• Belæg: Han bestrider, at der var flere mennesker til Obamas indsættelse i 2009 end til hans i 2017, selvom to fotos i samme vinkel taget på hver sin indsættelsesdag viser flere mennesker i 2009.
• Hjemmel: En person bestrider fakta, når han eller hun hævder, at fotos ikke gengiver virkeligheden (forudsat disse fotos ikke er retoucheret).

Færdigheder i kritisk tænkning er tæt forbundet med demokratisk dannelse. Børn skal i skolen lære at se kritisk på egen og andres argumentation. De lærer derved at se kritisk på egne og andres muligheder for ”(… ) deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati”
(Folkeskolens formålsparagraf § 1, Stk. 3)

Kommentér gerne på Linkedin