Mads Bo-Kristensen

“Computational empowerment i læringsfællesskaber”. Det var overskriften på FabLearnDK 2018, der i år blev holdt på Innovationsfabrikken i Kolding.

370 deltagere var samlet for at se og diskutere, hvordan skolen kan bidrage til elevernes forståelse, mestring af og kritiske stillingtagen til tidens og fremtidens teknologier. Hvordan kan skolen bidrage til elevernes myndiggørelse i et samfund, der bl.a. bygger på forestillinger om teknologiens indvirkning på beskæftigelse, uddannelse, velfærd, konkurrenceevne m.m.?

Fablab@SCHOOLdk (herunder Aarhus Universitet) satte i 2014 ”Design Thinking” på den pædagogiske dagsorden. Siden er der kommet en lang række almen- og fagpædagogiske praksiseksempler på, hvordan digital fabrikation, micro computing og kodning i sammenhæng med design thinking kan være med til at øge elevernes læring og danne dem til det 21. århundredes samfund (jf. eksempler på afprøvede forløb og AU’s forskning)

I 2016 slog ”computational thinking” for alvor i gennem. Blandt andet takket være Coding Pirates og Coding Class er datalogisk tænkning blevet hverdag på mange skoler. Computational thinking handler dybest set om fire tankeprocesser, nemlig at kunne 1) nedbryde et komplekst problem i mindre dele, 2) genkende et eller flere mønstre i delene, 3) finde ind til det væsentlige eller det, som genererer mønstrene og 4) udvikle en algoritme, der viser, hvordan problemet løses. Det øver børn sig på hver dag. I leg og læring.

Design thinking og computational thinking repræsenterer henholdsvis en ”kreativ” (skabende) og en ”teknisk-rationel” (og programmerende) tilgang til verden. Begge tilgange har fået plads i det forsøgsfag (Teknoloigforståelse), som Undervisningsministeriet over de næste år gennemfører sammen med en række skoler.

Sammen med Aarhus Universitet (Ole Sejer Iversen m.fl.) har Fablab@SCHOOLdk i 2018 sat “computational empowerment” på dagsordenen. Der findes ikke en direkte dansk oversættelse af empowerments-begrebet. Dog er det tydeligt forbundet med ”dannelse”. Eleverne skal dannes som borgere til at fungere og handle i et samfund med stadig mere it.

Man kunne stille spørgsmålet:

Hvordan kan skolen være med til at gøre børn og unge til vise, modige og samarbejdende borgere, der gennem teknologi-forståelse, -mestring og -kritik kan være med til at sikre demokratisk og bæredygtig udvikling af det samfund, de er en del af?

Der ligger i computational empowerment en insisteren på, at eleverne er nødt til at trænge ind i og bag om eksisterende og kommende teknologier for til fulde at blive myndige borgere. Det er en dannelsesproces, der bliver til i mødet med lærere og pædagoger, der selv forstår, mestrer og kan tage kritisk stilling til tidens og fremtidens teknologier. I hvert fald nogle af disse teknologier 😉 Og så er det en empowerment eller myndiggørelse, der bliver til i læringsfællesskaber på skolen, herunder dens professionelle læringsfællesskaber.