Mads Bo-Kristensen

Danske piger klarer sig lige så godt som drengene i test af datalogisk tænkning. Men deres tiltro til egne evner i forhold til tekniske (teknologiske) aktiviteter er væsentlig lavere end drengenes.

Det viser den danske rapport af resultater af den internationale undersøgelse af grundskoleelevers it-kompetencer, ICILS 2018 (Bundsgaard m.fl. 2019).

Pigerne er lige så gode som drengene til at ”identificere de aspekter af virkelige problemer som er egnet til at blive formuleret datalogisk, og at evaluere og udvikle algoritmiske løsninger på disse problemer så de kan behandles af en computer” (Bundsgaard m.fl. 2019).  Men har ikke tiltro til deres egne evner i forhold til basale tekniske aktiviteter som eksempelvis at optage og redigere videoer, skrive computerprogrammer eller apps, bruge grafisk software, producere musik eller redigere hjemmesider.

Det er et problem for drenge og pigers lige muligheder for uddannelse, herunder uddannelse som har fokus på avanceret it. Det er også et problem for en it-branche, der ifølge egne opgørelser vil mange 30.000 medarbejdere i 2030. Og så er det naturligvis et et problem for et samfund, der hylder uddannelseslighed.

Men hvorfor forholder det sig sådan?

Professor Jeppe Bundsgaard peger på, at piger mødes med fordomme om, at de nok ikke er så interesseret som drenge i teknologi (Nielsen 2019). Og at det er en del af forklaringen på pigernes manglende tiltro til egne evner, og at de ikke ser sig selv på uddannelser og i fag, der har fokus på it.

Det er en samfundsopgave at gøre noget ved. Et naturligt sted at begynde er tidligt i børnenes liv, i skolen.

Hvad kan skolens ledere gøre? Det spørgsmål stillede ledersporet på Shitty Robot Galla torsdag d. 5. marts (få dage før kvindernes Internationale kampdag) i Spinderihallerne i Vejle Kommune. Gallaen, der i år samlede 200 børn og unge, er støttet af Teknologipagten, har fokus på ”piger & teknologi”.

Gallaen fejrer elever og deres produkter, der viser teknologiforståelse. Teknologiforståelse handler om datalogisk (”computationel”) tænkning og teknologisk handleevne, men også om digital design og designprocesser. Og – ikke mindst – digital myndiggørelse.

Et af formålene med Robot Galla er at gøre flere piger interesseret i nye digitale teknologier. Med en sjov og uhøjtidelig tilgang til teknologi handler det ikke kun om køn, men også om en mangfoldighed af veje til computationel tænkning, teknologisk handleevne, digitalt design og myndiggørelse i en stadig mere digitaliseret samtid.

På den baggrund undersøgte vi på Shitty Robot Gallas lederspor:

– Hvordan skaber vi undervisning, som rammer alle elever?
– Hvordan får vi alle i personalegruppen med på en dagsorden, hvor undervisning i og med digitale teknologier er med til at sikre uddannelseslighed?

Fondsrådgiver i Villumfinden, Jette Hundahl Mikkelsen , skoleleder på Grejsdal Skole Connie Tolderlund Hadberg og afdelingsleder på Kirkebakkeskolen Kia Skovbo Ehlers førte os gennem fakta, sammenhænge og drøftelser af ”små skridt” på egen skole.

Referencer

Bundsgaard, Jeppe m.fl. (2019) Danske elevers teknologiforståelse. Resultater fra ICILS-undersøgelsen. Aarhus Universitetsforlag (Rapport, 245 sider). Hent rapporten her (set 28.3.2020)

Nielsen, Knud Holt (2019) Kønsforskelle skaber computeruligheder, i Asterisk, nr. 93, s. 30-33. Hent artiklen her (set 28.3.2020)