Mads Bo-Kristensen

”Både det at skrive og det at kode er måder at udtrykke sig på, at kommunikere sine idéer til andre på” skriver Mitchel Resnick i Kreativ tænkning (2019: 57). Bogen udkom på engelsk i 2017 med titlen Lifelong Kindergarten, der udtrykker Resnicks skabende tilgang til dannelse og uddannelse inspireret af den tyske pædagog, Friedrich Fröbel (1782-1852).

Resnick ”(…) ser kodning som en forlængelse af det at skrive. Kodning gør dig i stand til at ’skrive’ nye former for ting – interaktive historier, spil, animationer og simulationer” (2019:58)

I 2002 udviklede Resnick det visuelle programmeringssprog Scratch sammen med sit team på MIT Media Lab. Børn skulle lære selv at skrive software og skabe nyt – ikke bare forbruge ting med software skabt af andre. Med Scratch bygger børn små og store computerprogrammer ved hjælp af visuelle brikker eller blokke på en skærm. Blokkene indeholder de instruktioner, som vi normalt vil skrive i tekst, fx JavaScript. Børnene sætter instruktionerne sammen til opskrifter på at løse opgaver. De konstruerer og lærer at forstå egne og andres algoritmer. Millioner af børn verden over har lært at konstruere computerprogrammer, der styrer interaktive historier, spil, animationer eller simulationer. Børnene udtrykker sig og kommunikerer deres idéer til andre. Mangfoldigheden af kodningssprog er de senere år øget betragteligt, fx Microsofts Makecode, der bl.a. anvendes i DR’s store Ultra:bit projekt.

Børn skal udvikle deres egen stemme i et samfund, hvor kodning (ligesom tale og tekst) er en måde at gøre sin indflydelse gældende på. Børn, der koder, medskaber deres eget samfund, som i stadig stigende grad digitaliseres. Amerikanerne taler om digital empowerment, vi om digital myndiggørelse. Den myndige borger er i stand til at forholde sig kritisk og skabende til sit samfund i tale, tekst og handling – og i dag altså også kodning.

Teknologiforståelse er en ny faglighed i folkeskolen. Teknologiforståelse forener humanistiske, kreative og datalogiske fagfelter med henblik på at danne og uddanne børn og unge til at kunne undersøge og forstå menneskers brug af digital teknologi. Det er det, som Scratch og andre blokprogrammeringssprog (fx Microsoft og DR Ultras Makecode) bidrager til.

Børn bliver digitalt myndige, når betydningsfulde voksne møder dem med rum for det, Resnick kalder de fire P’er (Projects, Passion, Peer og Play). Resnick opfordrer til en undersøgende, skabende, legende tilgang til kodning. For ham handler kodning om at forfølge projekter båret af en passion for at skabe og kritisk-kreativt omsætte og kommunikere idéer i projekter. Den dygtige og engagerede voksne, pædagog, lærer formår at skabe og møde børn i rum, hvor der kan udvikles, gennemføres og vurderes givende projekter – i fællesskab med andre.

I 2018 holdt FabLab@SCHOOLdk sin femte årlige konference. FabLearnDK blev afholdt i Kolding under overskriften ”Computational empowerment i læringsfællesskaber”. I 2019 holdt vi konferencen i Spinderihallerne i Vejle under overskriften ”Fremtidens Fagligheder – fra famlende eksperiment til forskningsbaseret praksis”. Igen for fulde huse med over 400 deltagere. Fra nær og fjern. Fra ind- og udland. 29. april i år skulle vi have afholdt FabLearnDK i Silkeborg under overskriften ”Digital myndiggørelse & livsduelighed”. Corona har gjort det nødvendigt at udskyde konferencen til april 2021. Du er meget velkommen. Hold øje med FabLeab@SCHOOLs hjemmeside.

Referencer:

Resnick, Mitch (2017). Lifelong Kindergarten – Cultivativing Creativity through Projects, Passion, Peers, and Play. MIT Press Ltd.

Resnick, Mitch (2019) Kreativ Tænkning – Lifelong Kindergarten som tilgang til skole og uddannelse. Forlaget Klim.