Mads Bo-Kristensen

”Ny udsathed” er et forskningsprojekt ved Center for Ungdomsforskning (CeFU) støttet af den Obelske Familiefond 2018-21. Projektet undersøger, hvorfor stadig flere unge rammes af udsathed. Og det er unge fra alle samfundslag.

Udsatte unge er  mellem 15 og 30 år, der er enten hjemløse, psykisk sårbare eller misbrugere og samtidigt er ledige og/eller har gentagende uddannelsesfrafald bag sig.

Som led i projektet har CeFU spurgt 11 forskere, hvordan vi kan forstå en ny udsathed blandt unge. Det interessante ved svarene er, synes jeg, at de ikke kun kan forklare særligt udsatte unges udfordringer, men også  en stigende mistrivsel blandt unge generelt.

Anne Görlich, Mette Pless, Noemi Katznelson og Liv Graversen har i 2019 gengivet  interviewene i bogen Ny udsathed i ungdomslivet. 11 forskere om stigende mistrivsel blandt unge.  De sammenfatter interviewene i to kapitler bl.a. med dette bud på, hvad udsathed blandt unge er i dag:

”Ny udsathed er det, der sker, når forskellige strukturelle og kulturelle forandringer utilsigtet spiller sammen og rammer ungdomslivet på en måde, som samlet set øger presset og fokusset på den enkelte unge og dennes formåen. Udsathed opstår således når de unge udsættes for markant kulturelt præstations- og forventningspres i uddannelsessystemet såvel som i ungdomslivet generelt, samtidig med:

• at uddannelsesinstitutionerne og velfærdssystemet i stigende grad har fokus på fremdrift, skærer i ydelser og stiller skærpede krav,
• at arbejdsmarkedet forandrer sig, bliver mere uforudsigeligt, og konkurrencen om jobbene øges,
• at de unge navigerer alene og på ukendt territorium på de sociale medier, som i døgndrift ’kalder’ på opmærksomhed,
• at vi og de unge selv i stigende grad forstår unges udfordringer i psykiatriske og diagnostiske termer.

Ny udsathed bliver således til i et krydsfelt mellem en præstations- og diagnosekultur, velfærdsreformer, arbejdsmarkedsudvikling og medialisering” (s. 248-49)