Mads Bo-Kristensen

Det kommende teknologiforståelsesfag i folkeskolen ”er gennemsyret af tanker og værdier, som kan føres tilbage til Fablab@SCHOOLdk (…). Det er tanker, som handler om ’empowerment’, demokrati og kritisk stillingtagen til teknologi”. Det fortalte Professor Ole Sejer Iversen og tre kolleger fra Aarhus universitet på en international konference i juni 2020. Se de danske forskeres bidrag, der havde overskriften When Participatory Design Becomes Policy: Technology Comprehension in Danish Education.

Participatory design & computational empowerment

Participatory Design Conference 2020 blev 15.-20. juni afholdt online med Caldas universitetet i Colombia som vært. ”Deltagerinddragende design [participatory design] er optaget af fundamentale værdier såsom demokrati, empowerment, involvering af deltagere og fællesskaber i udvikling af deres egen fremtid”, som de fire danske forskere formulerede det (min oversættelse). Netop dét har været et fokus for FabLab@SCHOOLdk, hvor børn og unge bl.a. opnår, hvad forskergruppen kalder for computational empowerment.

Ole Sejer Iversen og kolleger formulerede i 2018 computational empowerment som det ”at give børn og unge evne til at medskabe den fremtid, der opstår gennem design af digitale teknologier. Det indbefatter en kritisk og nysgerrig stillingtagen til teknologien, og en evne til at forstå den effekt, som digital teknologi har på børnene selv, fællesskaber og samfundet” (Iversen m.fl 2018). Dette er et helt centralt formål med det nye teknologiforståelsesfag.

På konferencen i Colombia fortalte de danske forskere, hvordan det er lykkedes partnerskabet omkring forsknings- og udviklingspartnerskabet FabLablab@SCHOOL at opbygge en kommunal og tværkommunal infrastruktur for kapacitetsopbygning på området.

Undersøgelsen 

De danske forskere fortalte i Colombia om resultaterne af interview med aktører omkring forsøgsfaget – fra undervisere til undervisningsminister (se listen over aktører i indlægget).

Forskerne fandt, at aktørerne fra området begrunder formålet med teknologiforståelsesfaget med de samme tanker og værdier, som ligger til grund for participatory design og bl.a. computational empowerment. Det ser de som udtryk for, at intentionerne med forsøgsfaget er slået igennem på alle relevante niveauer.

Samtidig er forskerne dog bekymret for, og demonstrerer gennem undersøgelsen, at top-down-processen med at implementere teknologiforståelse som fag i folkeskolen savner praksisviden. Det er viden, som ifølge forskerne skabes i deltagerinddragende, bottom-up processer, som de udfolder sig i bl.a. FabLab@SCHOOLdk. Resultatet er bæredygtige strukturer for kapacitetsopbygning og et højt niveau af kompetencer blandt lærere og pædagoger.

Lokal, kommunal og tværkommunal kapacitetsopbygning

På baggrund af resultateter fra forsknings- og udviklingsarbejdet i samarbejde med Aarhus Universitet har FabLab@SCHOOLdk kommunepartnerskabet  indledt en fælles indsats i perioden 2020-24. Indsatsen er støttet af AP Møller Fonden og har til formål at skabe teknologiforståelse for alle børn i partnerskabets fire kommuner (Vejle, Kolding, Middelfart og Silkeborg).

Hold øje med FaLab@SCHOOLdks hjemmeside, hvor du de kommende måneder vil kunne læse mere om indsatsen.