Mads Bo-Kristensen

”Hvordan danner og uddanner vi børn og unge til at leve meningsfulde og gode liv i en digitaliseret samtid?” Det spørgsmål stiller Ole Sejer Iversen, Rachel Charlotte Smith og Christian Dindler i deres bog En designtilgang til teknologiforståelse  fra 2019.

Forfatternes svar er enkelt. Børn og unge skal (blandt meget andet) have mulighed for at øve sig i digital design og forholde sig kritisk til andres digitale frembringelser. Det er digitale artefakter, som  bliver mere og mere avancerede.

Vi omgiver os med artefakter eller menneskeskabte ting, og stadig flere af dem har et formål, som er gjort mulig af digital teknologi. Eksempler er Facebook, Instagram, en programmeret robot eller en Internet-forbundet højttaler med indbygget talegenkendelse. Børn og unge skal lære at designe digitale artefakter og afkode eller gennemskue formål og konsekvenser af andres digitale artefakter.

Børn og unge må forstå, at designet er helt afgørende for, hvilke konsekvenser artefaktet kan få for deres liv. Det er fedt med en højttaler, du kan spørge om alt muligt og få til at spille et bestemt stykke musik. Men hvad nu hvis de, der har designet højttaleren, samtidig ønsker at indsamle en data om dine meget personlige præferencer og valg og videregive disse data til andre? Så kan din brug af højttaleren have nogle konsekvenser, du ikke ønsker. Det egentlige eller dybereliggende formål med et digitalt artefakt kan være vanskeligt at afkode. Derfor må børn og unge lære, hvordan de både designer og redesigner (ændrer) et digitalt artefakt, så det imødekommer bestemte formål.  Dét er afgørende for deres myndiggørelse i en digitaliseret samtid, hvor flere og flere ting omkring dem har elementer af digital teknologi.

Forfatterne argumenterer for en designtilgang til den nye faglighed i folkeskolen: Teknologiforståelse. Det er en faglighed med fire kompetenceområder:

• Digital myndiggørelse
• Digital design og designprocesser
• Computationel tænkning
• Teknologisk handleevne.

Undervisningsministeriet, 46 folkeskoler og en række forsknings- og uddannelsesinstitutioner laver i disse år forsøg, der skal vise, hvordan denne nye faglighed kan omsættes til didaktisk praksis. I 2022 vil fagmål, læseplaner og vejledninger være klar til, at teknologiforståelse kan blive en integreret del af folkeskolens hverdag. Som fag og/eller faglighed i skolens fag. Læs evt. mere om forsøget her: https://xn--tekforsget-6cb.dk/

De fire kompetenceområder er hinandens forudsætninger. Du bliver ikke digitalt myndig, hvis du ikke samtidig mestrer design & designprocesser, computationel tankegang og teknologisk handleevne.

Forfatterne er særligt optagede af forholdet mellem digital myndiggørelse og design. Vekselvirkningen mellem evnen til selv at designe og analysere andres design er for dem kernen i børn og unges dannelse og uddannelse til at leve meningsfulde og gode liv i en digitaliseret samtid.

Læs bogen, og få en god indføring i en designtilgang til teknologiforståelse. Bogen vil i øvrigt være en del af pensum på FabLab@SCHOOLdk partnerskabets tre kompetenceudviklingsforløb, som gennemføres i perioden 2020-24. Forløbene, ”Teknologiforståelse gennem design og fabrikation”, er støttet AP Møller Fonden