Jeg fik Svend Brinkmanns bog ”Oplevelsessamfundet” i julegave. Jeg er enig i Brinkmanns opgør med et ekstremt subjektfikseret oplevelsessamfund. Og i hans forslag til et “erfaringssamfund” – med stærke opmærksomhedskvalitet.
Jeg læser yderligere en begrundelse ind i et sådant samfund. En pædagogisk-didaktisk. Ikke mindst i en tid, der kalder på dannelse og læring gennem erfaring og rettethed (for at blive i Brinkmanns terminologi).
Læsning af bogen fik mig til at støve min ph.d. af. Forsvaret på DPU i 2004. Jeg har forladt forskningsverdenen, men forfølger indsigterne og diskussionerne i forhold til dannelse og læring.
Jeg var dengang optaget af undervisning i dansk som andetsprog for voksne. Og etablering af en andetsprogsdidaktisk forankret multimediedidaktik med fokus på, hvordan voksne både udnytter de mange sproglige erfaringer, de har med sig og får lige udenfor undervisningslokalet samtidig med, at disse erfaringer jo kunne fastholdes og iagttages med brug af 00’ernes nye digitale muligheder (tekst, lyd, billede, video og internet via mobil og computer)
Jeg udfoldede en Klafki-inspireret didaktik, et interaktionelt sprogsyn og et experientialistisk sprogtilegnelsessyn. Jeg pegede på tilegnelsessynets oplevelses- og erfaringsbaserede kvaliteteter med blandt andet kategoriseringsforskning og andetsprogstilegnelsesforskningens egen bevidsthedsforskning.
Dengang diskuterede vi voldsomt, om andetsprogstilegnelse foregik med eller uden uden bevidsthed. Med eller uden opmærksomhed og rettethed.
Tak for bogen – og godt nytår!