Ny elite & Ny populisme

On 21. december 2024, in Elite & populisme, by Mads Bo-Kristensen

AI-generet billede med Prompt #1: Lav [detaljerigt foto] af hovedbeklædninger fra 1700 tallet til i dag. Resultat: Billede udelukkende med kvindelige hovedbeklædninger. Prompt #2: Tilføj mænd. Resultat: Billede udelukkende med ikke-vestlige mandlige hovedbeklædninger (billede nedenfor) Prompt #3 Både mænd og kvinder. Resultat: Ovenstående billede. AI billedgenerator er Microsoft Copilot.

Har du hørt Supertanker-podcasten Har vi fået nok af eliten? (2.12.24) om ”den nye elite”? Dem, der bor i storbyer, har høj uddannelse og betydelig indkomst. De sætter dagsordenen inden for klima, ligestilling, mindretalsbeskyttelse m.m. De definerer og lægger afstand til de senere års populisme (min påstand). Denne nyere populisme (i Danmark, Europa, Vesten) har samme ærinde i forhold til den nye vestlige elite (min påstand).

Jeg har ikke noget mod sund fornuft. Tværtimod. Men jeg bliver træt af tidens snobberi for “sund fornuft” og alt dét, som ikke er båret af solidt og systematisk tilvejebragt viden. Ser det også i skoleverden. Det er for fattigt. Verden er større. Er det ikke netop skolens formål at insistere på? At verden tilgås med mere end sund fornuft?

Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon havde en interessant samtale 17.12.24 i deres ugentlige podcast, der er et samarbejde mellem Dagbladene Information og Børsen. De talte om demokrati. Hvordan alle kommer til orde, bliver hørt, bidrager. Lykkeberg har – som altid – en fin måde at bringe modsætninger i spil på. Han foreslår en tredje vej, der sætter parentes om den sunde fornuft og videnskabens metoder og viden. Parkerer dem simpelthen. Og taler for et stærkt og stolt dannet menneske, der med mod, integritet og tydelighed markerer sine synspunkter. Et menneske med en dannelse, der er nødvendig i og for demokrati i Danmark, Europa, Vesten – og sandsynligvis resten af verden.

.

AI-genereret billede. Prompt 2 af 3
(jf. ovenstående billedtekst)
 

Skriv et svar