15 FabLab-pionerer er nu uddannede i teknologiforståelse i Vejle Kommune. YES!
De går i gang med at sidemandsoplære godt 80 kolleger på egne skoler i teknologiforståelse i relation til skolens fag, SFO- og klub-aktiviteter. Et nyt hold på 15 seje pionerer begynder på uddannelse i FabLab Spinderihallerne til august.
I april godkendte kommunens Børne- og Familieudvalg en ambitiøs strategi for digitalisering og teknologiforståelse 2021-25.
Pioneruddannelsen er et blandt flere initiativer i Vejle Kommune med fokus på børn og unges mangfoldige læringsmiljøer og udviklende fællesskaber. Her oplever børn og unge en legende, inkluderende, undersøgende, skabende og kritisk tilgang til deres samtids digitale teknologier.
Danske Universiteter og Professionshøjskoler har udgivet rapport med anbefalinger (jan 2021) Gap-analyse af teknologiforståelse i det danske uddannelsessystem fra grundskole til ungdomsuddannelser
Analysen og dens tema blev diskuteret på fire timers høringskonference 5. februar. Ole Sejer Iversen gav et vue over analysens formål, konklusioner og anbefalinger til den danske uddannelsesverden (pva. Universiteter og professionshøjskoler). Han leverede bl.a. en krystalklar definition af og vision for den nye faglighed og dens progression fra barn til voksen (fra ble til ph.d., som han siger) i det danske uddannelsessystem.
Har du 20 min, så se Oles oplæg. Hele konferencen blev optaget. Oles indlæg starter her:
https://youtu.be/h0lDy2dimZQ?t=602
Børn født efter 2010 er den første generation efter udbredelsen af smartphones og tablets. I dag går de i daginstitution og skole. Hvordan sikrer vi, at de har en god dag – også på nettet?
Det og mange flere spørgsmål er baggrunden for, at SSP Vejle har lavet hjemmesiden Go’ dag på nettet https://godagpaanettet.dk/
Denne lille tegnefilm på 7 min. fortæller om pioneruddannelsen, der er en del af indsatsen “Teknologiforståelse gennem design og fabrikation”. Det er en indsats, som kommunepartnerskabet FabLab@SCHOOLdk samarbejder om i perioden 2020-24.
Mehlsen, Camilla (2020) Homo Futura – 7 kompetencer til en bedre fremtid. Dafolo.
Med bogen giver Camilla Mehlsen et bud på fremtidens kompetencer, uddannelsestendenser og hvordan vi håndterer en stadig mere digitaliseret verden. Første del har fokus på ”Mennesket i det 21. århundrede”. Anden del undersøger, hvilke kompetencer og egenskaber, mennesket i dette århundrede får brug for.
Mehlsen mener ikke, vi skal være så bange for, at digitale teknologier overgår os i styrke, fx i at spille skak. Derimod skal vi være på vagt overfor teknologier, der udnytter vores svagheder. Vi ser allerede, hvordan digitale teknologier udnytter vores svagheder, fx når sociale medier indlejrer en opmærksomhedsøkonomi, der tjener styrtende med penge på, at vi som mennesker får kicks af endeløse clicks.
Hvis vi – og vores børn – lærer at mestre særligt menneskelige kompetencer, vil vi kunne skabe løsninger på tidens og fremtidens megaproblemer, bevare kontrollen over og udnytte den teknologiske udvikling til vores fordel. Her peger bogen på syv kompetencer:
1. Koncentration
2. Kommunikation
3. Kollaboration
4. Kritisk tænkning
5. Kreativitet
6. Kuriositet
7. Karakterdannelse
Det er ikke svært at se, hvor inspirationen til disse kompetencer kommer fra. Der har de seneste 20+ år været mange bud på, hvad det 21. århundrede kræver.
Det 21. århundredes kompetencer har med Mehlsens bog fået et forfriskende humanistisk præg. OECD og store virksomheder som Microsoft pegede omkring årtusindskiftet og i begyndelsen af 00’erne på kompetencer, der skulle sikre økonomisk vækst og fortsat læring på et arbejdsmarked med behov for omstillingsparathed, højhastighed og digitale kompetencer i en globaliseret verden.
Mehlsen trækker i den modsatte retning, så at sige. Evnen til at fokusere og koncentrere sig vil blive efterspurgt og stå i høj kurs i fremtiden. Her peger hun på tidens alarmerende antal stressramte voksne og børn, som er udfordret af tidens digitale rammer og krav. Det må og skal vi finde løsninger på.
En del af løsningen er faktisk det 21. århundredes kompetencer, men ikke som vi har set dem hidtil. Det handler ikke først og fremmest om kommunikation, kollaboration, kritisk tænkning og kreativitet som kernekompetencer til fremtidens digitaliserede arbejdsmarked. Mehlsen udtrykker det således: ”En række menneskelige evner er kommet under pres i den digitale informationstidsalder, men det er netop dem, der vil have mest værdi i fremtiden” (s. 89). For vores fælles fremtid.
En relevant og velskrevet bog. Uddannelsesverdenen må have fokus på de syv kompetencer. Det har den allerede, men kompetencer og egenskaber bør indgå i vores fælles undersøgelse af, hvordan vi danner og uddanner børn og unge, så de kan leve meningsfulde og gode liv i en digitaliseret fremtid.
Det kommende teknologiforståelsesfag i folkeskolen ”er gennemsyret af tanker og værdier, som kan føres tilbage til Fablab@SCHOOLdk (…). Det er tanker, som handler om ’empowerment’, demokrati og kritisk stillingtagen til teknologi”. Det fortalte Professor Ole Sejer Iversen og tre kolleger fra Aarhus universitet på en international konference i juni 2020. Se de danske forskeres bidrag, der havde overskriften When Participatory Design Becomes Policy: Technology Comprehension in Danish Education.
Participatory design & computational empowerment
Participatory Design Conference 2020 blev 15.-20. juni afholdt online med Caldas universitetet i Colombia som vært. ”Deltagerinddragende design [participatory design] er optaget af fundamentale værdier såsom demokrati, empowerment, involvering af deltagere og fællesskaber i udvikling af deres egen fremtid”, som de fire danske forskere formulerede det (min oversættelse). Netop dét har været et fokus for FabLab@SCHOOLdk, hvor børn og unge bl.a. opnår, hvad forskergruppen kalder for computational empowerment.
Ole Sejer Iversen og kolleger formulerede i 2018 computational empowerment som det ”at give børn og unge evne til at medskabe den fremtid, der opstår gennem design af digitale teknologier. Det indbefatter en kritisk og nysgerrig stillingtagen til teknologien, og en evne til at forstå den effekt, som digital teknologi har på børnene selv, fællesskaber og samfundet” (Iversen m.fl 2018). Dette er et helt centralt formål med det nye teknologiforståelsesfag.
På konferencen i Colombia fortalte de danske forskere, hvordan det er lykkedes partnerskabet omkring forsknings- og udviklingspartnerskabet FabLablab@SCHOOL at opbygge en kommunal og tværkommunal infrastruktur for kapacitetsopbygning på området.
Undersøgelsen
De danske forskere fortalte i Colombia om resultaterne af interview med aktører omkring forsøgsfaget – fra undervisere til undervisningsminister (se listen over aktører i indlægget).
Forskerne fandt, at aktørerne fra området begrunder formålet med teknologiforståelsesfaget med de samme tanker og værdier, som ligger til grund for participatory design og bl.a. computational empowerment. Det ser de som udtryk for, at intentionerne med forsøgsfaget er slået igennem på alle relevante niveauer.
Samtidig er forskerne dog bekymret for, og demonstrerer gennem undersøgelsen, at top-down-processen med at implementere teknologiforståelse som fag i folkeskolen savner praksisviden. Det er viden, som ifølge forskerne skabes i deltagerinddragende, bottom-up processer, som de udfolder sig i bl.a. FabLab@SCHOOLdk. Resultatet er bæredygtige strukturer for kapacitetsopbygning og et højt niveau af kompetencer blandt lærere og pædagoger.
Lokal, kommunal og tværkommunal kapacitetsopbygning
På baggrund af resultateter fra forsknings- og udviklingsarbejdet i samarbejde med Aarhus Universitet har FabLab@SCHOOLdk kommunepartnerskabet indledt en fælles indsats i perioden 2020-24. Indsatsen er støttet af AP Møller Fonden og har til formål at skabe teknologiforståelse for alle børn i partnerskabets fire kommuner (Vejle, Kolding, Middelfart og Silkeborg).
Hold øje med FaLab@SCHOOLdks hjemmeside, hvor du de kommende måneder vil kunne læse mere om indsatsen.
”Ny udsathed” er et forskningsprojekt ved Center for Ungdomsforskning (CeFU) støttet af den Obelske Familiefond 2018-21. Projektet undersøger, hvorfor stadig flere unge rammes af udsathed. Og det er unge fra alle samfundslag.
Udsatte unge er mellem 15 og 30 år, der er enten hjemløse, psykisk sårbare eller misbrugere og samtidigt er ledige og/eller har gentagende uddannelsesfrafald bag sig.
Som led i projektet har CeFU spurgt 11 forskere, hvordan vi kan forstå en ny udsathed blandt unge. Det interessante ved svarene er, synes jeg, at de ikke kun kan forklare særligt udsatte unges udfordringer, men også en stigende mistrivsel blandt unge generelt.
Anne Görlich, Mette Pless, Noemi Katznelson og Liv Graversen har i 2019 gengivet interviewene i bogen Ny udsathed i ungdomslivet. 11 forskere om stigende mistrivsel blandt unge. De sammenfatter interviewene i to kapitler bl.a. med dette bud på, hvad udsathed blandt unge er i dag:
”Ny udsathed er det, der sker, når forskellige strukturelle og kulturelle forandringer utilsigtet spiller sammen og rammer ungdomslivet på en måde, som samlet set øger presset og fokusset på den enkelte unge og dennes formåen. Udsathed opstår således når de unge udsættes for markant kulturelt præstations- og forventningspres i uddannelsessystemet såvel som i ungdomslivet generelt, samtidig med:
- at uddannelsesinstitutionerne og velfærdssystemet i stigende grad har fokus på fremdrift, skærer i ydelser og stiller skærpede krav,
- at arbejdsmarkedet forandrer sig, bliver mere uforudsigeligt, og konkurrencen om jobbene øges,
- at de unge navigerer alene og på ukendt territorium på de sociale medier, som i døgndrift ’kalder’ på opmærksomhed,
- at vi og de unge selv i stigende grad forstår unges udfordringer i psykiatriske og diagnostiske termer.
Ny udsathed bliver således til i et krydsfelt mellem en præstations- og diagnosekultur, velfærdsreformer, arbejdsmarkedsudvikling og medialisering” (s. 248-49)
”Både det at skrive og det at kode er måder at udtrykke sig på, at kommunikere sine idéer til andre på” skriver Mitchel Resnick 
i Kreativ tænkning (2019: 57). Bogen udkom på engelsk i 2017 med titlen Lifelong Kindergarten, der udtrykker Resnicks skabende tilgang til dannelse og uddannelse inspireret af den tyske pædagog, Friedrich Fröbel (1782-1852).
Resnick ”(…) ser kodning som en forlængelse af det at skrive. Kodning gør dig i stand til at ’skrive’ nye former for ting – interaktive historier, spil, animationer og simulationer” (2019:58)
I 2002 udviklede Resnick det visuelle programmeringssprog Scratch sammen med sit team på MIT Media Lab. Børn skulle lære selv at skrive software og skabe nyt – ikke bare forbruge ting med software skabt af andre. Med Scratch bygger børn små og store computerprogrammer ved hjælp af visuelle brikker eller blokke på en skærm. Blokkene indeholder de instruktioner, som vi normalt vil skrive i tekst, fx JavaScript. Børnene sætter instruktionerne sammen til opskrifter på at løse opgaver. De konstruerer og lærer at forstå egne og andres algoritmer. Millioner af børn verden over har lært at konstruere computerprogrammer, der styrer interaktive historier, spil, animationer eller simulationer. Børnene udtrykker sig og kommunikerer deres idéer til andre. Mangfoldigheden af kodningssprog er de senere år øget betragteligt, fx Microsofts Makecode, der bl.a. anvendes i DR’s store Ultra:bit projekt.
Børn skal udvikle deres egen stemme i et samfund, hvor kodning (ligesom tale og tekst) er en måde at gøre sin indflydelse gældende på. Børn, der koder, medskaber deres eget samfund, som i stadig stigende grad digitaliseres. Amerikanerne taler om digital empowerment, vi om digital myndiggørelse. Den myndige borger er i stand til at forholde sig kritisk og skabende til sit samfund i tale, tekst og handling – og i dag altså også kodning.
Teknologiforståelse er en ny faglighed i folkeskolen. Teknologiforståelse forener humanistiske, kreative og datalogiske fagfelter med henblik på at danne og uddanne børn og unge til at kunne undersøge og forstå menneskers brug af digital teknologi. Det er det, som Scratch og andre blokprogrammeringssprog (fx Microsoft og DR Ultras Makecode) bidrager til.
Børn bliver digitalt myndige, når betydningsfulde voksne møder dem med rum for det, Resnick kalder de fire P’er (Projects, Passion, Peer og Play). Resnick opfordrer til en undersøgende, skabende, legende tilgang til kodning. For ham handler kodning om at forfølge projekter båret af en passion for at skabe og kritisk-kreativt omsætte og kommunikere idéer i projekter. Den dygtige og engagerede voksne, pædagog, lærer formår at skabe og møde børn i rum, hvor der kan udvikles, gennemføres og vurderes givende projekter – i fællesskab med andre.
I 2018 holdt FabLab@SCHOOLdk sin femte årlige konference. FabLearnDK blev afholdt i Kolding under overskriften ”Computational empowerment i læringsfællesskaber”. I 2019 holdt vi konferencen i Spinderihallerne i Vejle under overskriften ”Fremtidens Fagligheder – fra famlende eksperiment til forskningsbaseret praksis”. Igen for fulde huse med over 400 deltagere. Fra nær og fjern. Fra ind- og udland. 29. april i år skulle vi have afholdt FabLearnDK i Silkeborg under overskriften ”Digital myndiggørelse & livsduelighed”. Corona har gjort det nødvendigt at udskyde konferencen til april 2021. Du er meget velkommen. Hold øje med FabLeab@SCHOOLs hjemmeside.
Referencer:
Resnick, Mitch (2017). Lifelong Kindergarten – Cultivativing Creativity through Projects, Passion, Peers, and Play. MIT Press Ltd.
Resnick, Mitch (2019) Kreativ Tænkning – Lifelong Kindergarten som tilgang til skole og uddannelse. Forlaget Klim.
Danske piger klarer sig lige så godt som drengene i test af datalogisk tænkning. Men deres tiltro til egne evner i forhold til tekniske (teknologiske) aktiviteter er væsentlig lavere end drengenes.
Det viser den danske rapport af resultater af den internationale undersøgelse af grundskoleelevers it-kompetencer, ICILS 2018 (Bundsgaard m.fl. 2019).
Pigerne er lige så gode som drengene til at ”identificere de aspekter af virkelige problemer som er egnet til at blive formuleret datalogisk, og at evaluere og udvikle algoritmiske løsninger på disse problemer så de kan behandles af en computer” (Bundsgaard m.fl. 2019). Men har ikke tiltro til deres egne evner i forhold til basale tekniske aktiviteter som eksempelvis at optage og redigere videoer, skrive computerprogrammer eller apps, bruge grafisk software, producere musik eller redigere hjemmesider.
Det er et problem for drenge og pigers lige muligheder for uddannelse, herunder uddannelse som har fokus på avanceret it. Det er også et problem for en it-branche, der ifølge egne opgørelser vil mange 30.000 medarbejdere i 2030. Og så er det naturligvis et et problem for et samfund, der hylder uddannelseslighed.
Men hvorfor forholder det sig sådan?
Professor Jeppe Bundsgaard peger på, at piger mødes med fordomme om, at de nok ikke er så interesseret som drenge i teknologi (Nielsen 2019). Og at det er en del af forklaringen på pigernes manglende tiltro til egne evner, og at de ikke ser sig selv på uddannelser og i fag, der har fokus på it.
Det er en samfundsopgave at gøre noget ved. Et naturligt sted at begynde er tidligt i børnenes liv, i skolen.
Hvad kan skolens ledere gøre? Det spørgsmål stillede ledersporet på Shitty Robot Galla torsdag d. 5. marts (få dage før kvindernes Internationale kampdag) i Spinderihallerne i Vejle Kommune. Gallaen, der i år samlede 200 børn og unge, er støttet af Teknologipagten, har fokus på ”piger & teknologi”.
Gallaen fejrer elever og deres produkter, der viser teknologiforståelse. Teknologiforståelse handler om datalogisk (”computationel”) tænkning og teknologisk handleevne, men også om digital design og designprocesser. Og – ikke mindst – digital myndiggørelse.
Et af formålene med Robot Galla er at gøre flere piger interesseret i nye digitale teknologier. Med en sjov og uhøjtidelig tilgang til teknologi handler det ikke kun om køn, men også om en mangfoldighed af veje til computationel tænkning, teknologisk handleevne, digitalt design og myndiggørelse i en stadig mere digitaliseret samtid.
På den baggrund undersøgte vi på Shitty Robot Gallas lederspor:
– Hvordan skaber vi undervisning, som rammer alle elever?
– Hvordan får vi alle i personalegruppen med på en dagsorden, hvor undervisning i og med digitale teknologier er med til at sikre uddannelseslighed?
Fondsrådgiver i Villumfinden, Jette Hundahl Mikkelsen , skoleleder på Grejsdal Skole Connie Tolderlund Hadberg og afdelingsleder på Kirkebakkeskolen Kia Skovbo Ehlers førte os gennem fakta, sammenhænge og drøftelser af ”små skridt” på egen skole.
Referencer
Bundsgaard, Jeppe m.fl. (2019) Danske elevers teknologiforståelse. Resultater fra ICILS-undersøgelsen. Aarhus Universitetsforlag (Rapport, 245 sider). Hent rapporten her (set 28.3.2020)
Nielsen, Knud Holt (2019) Kønsforskelle skaber computeruligheder, i Asterisk, nr. 93, s. 30-33. Hent artiklen her (set 28.3.2020)
Når du for alvor har lært noget, kan du bruge det i nye situationer. Men det bliver først til dyb læring, når du kan bruge det lærte i nye situationer til at lære endnu mere. Dyb læring giver dig nye muligheder for at lære.
Hvordan designer du din læring, så den bliver dyb?
Du må tage udgangspunkt i noget, der giver mening for dig. Det skal betyde noget for dig. Og så må det godt være lidt svært – en udfordring. Til at begynde med vil det ikke altid være helt tydeligt, hvad udfordringen består i. Derfor må du finde ind til udfordringens kerne. Når du så er kommet ind til kernen, må du finde ud af, hvad der kan hjælpe dig med at løse den nu forhåbentlig tydelige udfordring. Du har højst sandsynligt brug for mere viden eller nogle nye færdigheder.
Med viden og færdigheder nogenlunde på plads kan du gå i gang med få idéer til, hvordan du vil løse eller overkomme udfordringen. Jo flere idéer, jo flere muligheder har du for at vælge én eller flere, der passer til din udfordring.
Du udvælger én (evt. flere) idéer og omsætter dem til de konkrete handlinger eller produkter, som skal løse udfordringen. Du tester dine handlinger, dine produkter, dine løsninger. Du kigger på resultatet – hvad lykkes, og hvad lykkes ikke og hvorfor det? Måske er du nødt til at hente mere viden eller få flere færdigheder for at nå i mål. Afslutningsvis – og det må du ikke glemme: Hvad kan du sige om resultatet af dine anstrengelser og om, hvad du har lært undervejs? Hvad tager du med dig til kommende udfordringer?
Sådan kan du designe læreprocesser, der giver adgang til dyb læring. Men hvad er det egentlig, der sikrer den dybe læring? I ovenstående eksempel er det mindst to forhold:
1) Det ene er de processer, du gennemgår. Processerne omfatter en meningsfuld udfordring, undersøgelse af viden og færdigheder, idégenerering, afprøvning og refleksion. Refleksionen over processerne og resultatet af dem støtter din læring af nye færdigheder og ny viden forbundet med udfordringen. Refleksionen støtter samtidig dine muligheder for at bruge de nye færdigheder og den nye viden til at løse lignende eller tilgrænsende udfordringer – og dermed at lære mere.
2) Det andet er (og det er ikke givet på forhånd), at du er i stand til selv at gentage processerne fra udfordring til refleksion. Det kræver øvelse, men når du mestrer processerne, har du adgang til at bruge dem til at lære endnu mere. Er du så heldig, at du kan øve dig sammen med andre, vil du kunne skabe endnu større dybde i din læring. Det vil også støtte dybden, hvis du er i omgivelser (et læringsmiljø), hvor du prøver kræfter med udfordringer tæt på din virkelighed.
I kommunepartnerskabet FabLab@SCHOOLdk øver børn og unge sig sammen i at mestre dybe læreprocesser, når de i skolen lærer med udgangspunkt i designcirklen. Med virkelighedsnære designopgaver (-udfordringer) er cirklen ramme om børnenes og de unges dybe læring af det 21. århundredes kompetencer, teknologiforståelse og praksisfaglighed i sammenhæng med skolens fag. Det er der fokus på i FabLab@SCHOOLdk’s projekt “Teknologiforståelse gennem design og fabrikation” 2020-24. Projektet, som bl.a. omfatter en FabLab-pioneruddannelse, er støttet af AP Møller Fonden.
Designcirklen udviklet af Aarhus Universitet
Jeg er chefkonsulent i Uddannelse & Læring i Vejle Kommune. Jeg er uddannet lærer, cand.phil., M.A. og Ph.D. Her på siden skriver jeg om emner, der optager mig. Teksterne er udtryk for mine egne holdninger til og perspektiver på emnerne.